audio ablaze

Duck Sauce

2010-11-03T14:19:00.010+01:00

Advarsel: Dette über cool track vil du med garanti få på hjernen resten af dagen!

Kenton Slash Demon

2010-10-24T14:03:00.011+02:00

De to techno-fikserede københavnere udgør tilsammen Kenton Slash Demon.

Til daglig er de medlemmer af When Saints Go Machine, men de har med dette projekt kastet sig ud i noget mere abstrakt. Herved har de skabt et yderst velkomponeret nummer med Malthe Fischer, stemmen i Oh No Ono, hvis fængende vokal leder tankerne hen på Pink Floyd's Roger Waters i hans bedste periode.

Kenton Slash Demon kan opleves på Train den 5 Okt. som support for Spleen United.

Kenton Slash Demon - Matter feat. Malthe Fischer (Radio Edit)

BONUS

Kenton Slash Demon - Mix for Radio P3 (Unga Bunga)

Fuck wit' Dre Day

2010-10-06T19:16:00.000+02:00

Jeg vil dedikere dette indlæg til det muligvis fedeste hip-hop, jeg nogensinde har hørt. Lidende af et 90'er hip-hop-flip, er det måske klart, at det er Dr. Dre & Snoop Dogg, der er mændene bag. Det er i hvert fald den her slags hip-hop, jeg er begyndt at elske og lige præcis det her nummer er virkelig kick-ass.

Dr. Dre & Snoop Dogg - Fuck Wit' Dre Day

Raise Your Weapon

2010-10-01T10:19:00.000+02:00

Den canadiske house-producer Deadmau5 eller Joel Zimmerman, som han nu engang også hedder, har indenfor de sidste 2 års tid oplevet en stadigt stigende popularitet verden over for hans ofte ret enkle, catchy og velproducerede numre. Han har indtil nu været meget ihærdig mht. til at holde sig til house/electronica-genren, men på hans nyeste udspil Raise Your Weapon er der lige pludseligt flettet en ny indflydelse ind. Hvor de første mange minutter af nummeret oser langt væk af minimalistisk, vellydende Deadmau5-house, så sker der lige pludseligt noget uventet og genren skifter til dubstep - ikke noget, man umiddelbart havde regnet med.

Men genren bliver jo større og større, og hvorfor skulle Deadmau5 så ikke også flirte lidt med den?

Deadmau5 - Raise Your Weapon

We Plants Are Happy Plants

2010-09-27T22:06:00.000+02:00

Der er umiddelbart kun to artister, jeg kan komme i tanke om, der kommer fra Ungarn - fantastiske electro-orienterede Tits & Clits og We Plants Are Happy Plants. Sidstnævnte er fra Budapest og er af en meget special blanding - det er på en og samme tid ret melankolsk, sprudlende af energi og utroligt smooth. Med andre ord en blanding, der uden tvivl finder vej til din iPod, hvis du giver dem et lyt.

Jeg hørte først nummeret Apollo, der starter med en dialog angående måling af tid, og af hvilken størrelse denne er. Det eskalerer lige så langsomt, og det slutter med melankoli og festfyrværkeri på en samme tid - igen; en unik blanding. Deres remix af Hans Zimmers Time er ligeledes en fantastisk produktion, der igen demonstrerer deres markante stil og bemærksesværdige talent for produktion af elektronisk musik.

We Plants Are Happy Plants - Apollo

Hans Zimmer - Time (We Plants Are Happy Plants Remix)

Breakbot

2010-09-26T18:30:00.002+02:00

Take over control

2010-09-24T08:31:00.001+02:00

Er I klar til weekenden? Jeg er.

Afrojack feat. Eva Simons - Take Over Control (Extended Vocal Mix)

Tømmermændene...

2010-09-19T17:28:00.000+02:00

Har I også givet den gas og været uhæmmet i weekenden? Hvad enten det er tilfældet eller ej, så vil jeg dedikere dette indlæg til mit bud på 5 fandens gode tømmermænds-numre, der kan hjælpe bare en smule med at få det stakkels hoved til at slappe lidt af igen.

1) Interpol - Rest My Chemistry
2) Air France - Collapsing At Your Doorstep
3) Belle & Sebastian - Piazza New York Catcher
4) Phoenix - Lisztomania (Classixx Version)
5) The National - So Far Around The Bend

Og så held og lykke med tømmermændene!

3 nye pletskud

2010-09-15T23:19:00.002+02:00

Det ville være synd at sige, at der ikke blidt smidt, bogstaveligt talt, enorme mængder ny musik ud i blogosfæren for alle at finde, høre, elske. Og det ville også være synd at sige, at der ikke er et par intet mindre end fantastiske produktioner at finde en gang imellem.

Og i denne omgang har jeg fundet 3 nye, fede numre I kan fornøje jer med. Jeg vil ikke bruge så meget tid på at beskrive dem, men det første nummer er et lækkert remix af den nye Oh Land-single Sun Of A Gun fra den svenske duo Savage Skulls, der har imponeret mig gevaldigt med dette friske, lækre og catchy remix. Tak til min kammerat og medblogger Henrik for at vise mig dette remix.

Skream + Benga + Artwork = Magnetic Man. Eller med andre ord; verdens første dubstep-supergruppe. Det er ikke småting, man kan forvente, når så kendte producere slår hovederne sammen om et fælles projekt. Hvad startede som singlen I Need Air, der hører til i den bløde ende af dubstep, kom Getting Nowhere, der har vokaler fra selveste John Legend. Det lyder måske som en mærkelig blanding, men hold kæft, hvor er det godt.

Jeg havde for nylig et indlæg om amerikanske Wolfgang Gartner, og man må sige, at han er produktiv. Udover at for nylig at have udgivet Animal Rights sammen med Deadmau5 på mau5trap records, så har han også i selskab med den engelske house-producer Mark Knight lige udgivet Conscindo, der simpelthen bare er som skabt til at smide ind i et DJ-set.

Oh Land - Sun Of A Gun (Savage Skulls Remix)

Magnetic Man - Getting Nowhere

Mark Knight & Wolfgang Gartner - Conscindo

Random Raid #7

2010-09-11T21:43:00.038+02:00

Jeg vil på forhånd lige sige undskyld for den manglende aktivitet på bloggen den sidste uges tid, men det har været rigtig travlt, og jeg har i hvert fald ikke haft tid til at skrive så meget, som jeg gerne ville. Men jeg har dog til gengæld fundet et par perler, som skal udgøre det næste Random Raid, så vær klar til at smide jeres musiske fordomme og give nye genrer en chance.

For cirka halvanden år siden udgav britiske electronica-gruppe Bomb The Bass singlen Black River, der indeholder gæste-vokaler fra den tidligere Screaming Trees-forsanger Mark Lanegan, der ligesom hans gæsteoptrædener på forskellige Queens Of The Stone Age-numre, er mørke, dystre og dog smukke. Og efter at danske Lulu Rouge, der i øvrigt også er kendt for deres dystre musiske stil, havde fået lov at remixe nummeret, stod tilbage en dubbet, mørk og helt igennem fantastisk produktion.

Afslappede akustiske numre er der nok af, men det er ikke alle, der både har god lyrik, en forsanger, hvis stemme, man ikke bliver træt af og gode melodier. Derfor er de, der kan leve op til disse kriterier, ikke at undervurdere, og jeg har fundet et rigtig godt eksempel til jer. Det er det amerikanske indie-rock band fra Nebraska Bright Eyes, der har skabt denne smukke lille singer-songwriter ballade, der hedder First Day Of My Life.

Tilbage i 1971 udgav den amerikanske singer-songwriter Don McLean sit første store hit American Pie, der også ville vise sig at blive det største. Du har garanteret hørt det før, men hvis du ikke har, så har du chancen nu. Man må sige, at der er en grund til, at det blev så stort et hit, som det var og er, og da nummeret med sin livsomfavnende stemning og utroligt iørefaldende omkvæd som regel kan få mig i godt humør, ville jeg lige dele denne klassiske perle med jer.

Bomb The Bass (feat. Mark Lanegan) - Black River (Lulu Rouge Stella Polaris Remix))

Bright Eyes - First Day Of My Life

Don McLean - American Pie

Night Goes On

2010-09-05T23:26:00.002+02:00

Jeg er meget træt, og det er søndag, så jeg vil ikke skrive det helt store om dette næste nummer. Det er noget, jeg kun har skrevet meget lidt om her på bloggen hvis ikke intet? Jo vist et enkelt indlæg - dog uden tekst.

Men jeg har valgt at smide den fantastiske dubstep/reggae ballade Night Goes On af de engelske dubstep-giganter Flux Pavilion herind. Det er et røv fedt nummer at sidde og høre sådan en søndag aften, så jeg synes I burde høre det :)

Desuden så burde I vide, at dubstep og reggae fungerer fandens godt sammen, hvis I har hørt f.eks. Sound Guy Is My Target af Rusko.

Flux Pavilion - Night Goes On

Kern Kraft 400

2010-09-04T19:32:00.002+02:00

Dub til en mandag morgen

2010-08-30T15:10:00.002+02:00

Mandag morgen/eftermiddag er altid en dræber efter en anstændig weekend, og dette er ingen undtagelse. Jeg har derfor fundet et par gode dub-produktioner, der kan hjælpe dig med at blive i søvnens, problemløse verden bare lidt endnu. Hvis man skulle nævne nogle for fællestræk for de her numre, ville det være det faste, søvndyssende tempo, den nærmest hypnotiske stemning og de mange effekter, der gør dub så spændende og afslappende at høre på.

Jeg fandt for nylig et Lulu Rouge bootleg af Nina Simones Jacuzzi, hvilket er en rigtig lækker dub-produktion i typisk, mørk Lulu Rouge-stil. Det er meget dystert og meget mørkt, men samtidig også ret fængende på sin helt egen hypnotiske måde.

Hvis man parrede Anders Trentemøller og Ane Trolle, rent musisk altså, hvad ville man så få? En dubbet og drømmende produktion, der består af Ane Trolles smukke vokal og Trentemøllers velkomponerede electronica, hvilket udgør et lavmælt og diskret, men dog catchy lydunivers.

Den danske elektroniske musiker bag projektet Dub Tractor, Anders Remmer, udgav d. 2 November i 2009 det 6. studiealbum Sorry, som indeholder åbningsnummeret And You Are Back, der er en fantastisk dub-produktion med det langsomme, stædige beat, dub-ekkoer og en dejlig, søvndyssende vokal.

Nina Simone - Jacuzzi (Lulu Rouge Bootleg)

Anders Trentemøller (feat. Ane Trolle) - Moan (Trentemøller Remix)

Dub Tractor - And You Are Back

I Need Air

2010-08-28T20:26:00.001+02:00

"I.. Need... Air."

Magnetic Man (ft. Angela Hunte) - I Need Air (filestube)

Fuck you!

2010-08-26T22:47:00.001+02:00

Hypemachine er en fantastisk måde at opspore nyt, fedt musik på, og det må dette nummer være et sublimt eksempel på, da jeg så sent som i går fandt dette helt fantastiske, feel-good nummer, der har mange forskellige elementer fra diverse genrer. Der er både funk, soul, gospel og hip-hop, og så er det så catchy, at det ikke ligefrem er noget under, at den ligger nr. 1 på Hypemachines 'popular list'.

Jeg er egentlig lidt imod at blogge om numre, der uden tvivl skånselsløst bliver kylet rundt i blogosfæren med en faretruende fart, men dette må altså være en undtagelse, da det, som tidligere nævnt, er et helt igennem fantastisk nummer, man kun kan blive glad af at høre. Det er rapperen Cee-Lo Green fra Georgia, USA, der udgør den ene halvdel af Gnarls Barkley-projektet, som står bag. Man må sige, at manden har talent, og dette yderst elskværdige summer-jam må være et krystalklart eksempel derpå. THUMBS UP!

Cee-Lo Green - Fuck You

Postino

2010-08-25T15:36:00.015+02:00

Jeg er blevet enormt fanget og inspireret af Nu jazz, som har givet et friskt pust til jazzens unikke genre. Nu jazz startede i 90'erne, den er blandet med stilarter lige fra soul, funk, electronica, og ikke mindst fri improvisation. Som giver lytteren et anderledes medrivende lyd fokus. Man kan næsten ikke lade være med at bevæge foden med i takt til musikken, når du høre dette lækkert svingende chill-out nummer!

Wolfgang Gartner

2010-08-24T08:44:00.002+02:00

Den amerikanske DJ og producer Wolfgang Gartner er efterhånden ved at være et kendt navn i blogosfæren og på den elektroniske scene generelt, og det er heller ikke uden grund, da han har remixet en masse forskellige kendte numre (Heartbreaker, Morning After Dark f.eks.) og udgivet en god håndfuld originale numre.

Ikke desto mindre har han en mere karakteristisk stil, der til dels kan være meget enkel og lyttevenlig men samtidig også spille meget på dynamikken og være ret progressiv. Hans fantastiske remix af Heartbreaker af MSTRKRFT var sandsynligvis det første jeg hørte med ham, men senere har jeg lyttet til bla. Undertaker og Montezuma, som, udover at være nice at høre generelt, er voldsomt fede at fyre af i et DJ-set, hvilket, selvfølgelig, også kvalificerer dem til en hvilken som helst fest. Så jeg har valgt at smide de ovennævnte numre ind som et par lækre 320-kbps smagsprøver + en ekstra original-produktion

Wolfgang Gartner - Undetaker

Wolfgang Gartner - Montezuma

Wolfgang Gartner - Wolfgang's 5th Symphony

Daydreaming

2010-08-20T19:06:00.000+02:00

Et af de første indlæg jeg skrev her på bloggen var om Jakwob, og jeg lagde et par stykker af hans remixes ind - og et af disse var Daydreaming af Kid Sister, men jeg stødte for nylig på et meget federe, dansevenligt remix af Helsinki 78-82, der med sine drivende synths, klaver-anslag og sit fantastiske 'feel' bringer originalen til skamme. Det er kort sagt pisse godt.

Så uden videre dikkedarer vil jeg ønske jer en god weekend - gi' den gas!

Kid Sister - Daydreaming (Helsinki 78-82 Remix)

Good Fucking Bye

2010-08-19T23:07:00.001+02:00

Ganske kort; en sang til alle, der føler behov for at sige farvel så ligeud og kontant som muligt uden på nogen måde at tvivle eller fortryde at gøre det. Det er amerikanske Alkaline Trio, der står bag, og de er efterhånden blevet nogle af mine yndlings lyrikere - indenfor punk-rock genren yndlings.

Den måde de kan formidle og beskrive forhold, der er gået lige i vasken, er både poetisk, til tider kryptisk, og kontant, hvilket udgør en unik lyrisk kombination, der ikke er at finde andre steder indenfor genren - i hvert fald ikke, hvad jeg har oplevet, so far. Men det er i hvert fald en af mine yndlings sange med bandet, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele den med jer her en halv-sen torsdag aften. Og så må det gerne snart blive weekend!

Alkaline Trio - Good Fucking Bye

Random Raid #6

2010-08-17T22:22:00.002+02:00

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg smed et Random Raid-indlæg på bloggen, og hvilken lejlighed er bedre, end når man kommer hjem efter en lang dag og ikke orker det helt store? Det er som sagt et par tilfældigt valgte sange, men det er alle som en sange, der ligger mit hjerte nær i en eller anden forstand.

Vi starter ud med det fantastiske, drømmende, skæve og smukt komponerede Stars (feat. Anneka) med amerikanske Starkey, hvis album Eardrums and Black Holes jeg for nyligt købte i en tilfældig HMV i Glasgow. Det er virkelig et nummer, der kan høres i mange tilstande, og f.eks. den gradvise opbygning i nummeret eller engelske Annekas smukke stemme gør det til et helt igennem vidunderligt nummer. Læn dig tilbage og drøm videre.

Eftersom at jeg har fået lidt af et hip-hop flip for tiden takket være den fede, old-school hip-hop blog Twankle & Glisten, synes jeg, det ville være på sin plads med et rigtig ondt, atypisk hip-hop nummer. Atypisk i den forstand, at hip-hoppen så lidt anderledes ud i 90'erne, that is. Lokee, mine damer og herrer.

I kan nok allesammen huske svenske Miike Snow, der for det første er blevet blogget og remixet til komplet ukendelighed, for det andet spillede til dette års Roskilde Festival og for det tredje fik en anstændig mængde afspilninger på diverse radiostationer med deres hit-single Animal. Jeg stødte dog ind i en cover version af selv samme nummer for et stykke tid siden, og det er Sky Ferreira, der står bag. Coveret er lidt mere afdæmpet, da der kun bliver brugt klaver og vokal. Men det er en kraftfuld vokal, og så lyder det ellers bare pisse godt.

Starkey - Stars (feat. Anneka)

Lokee - Torture

Sky Ferreira - Animal (Miike Snow Cover)

Die Antwoord

2010-08-12T23:36:00.001+02:00

Zef Side - Die fucking Antwoord! Reporter - What does that mean? Zef Side - The Answer! Reporter - The answer to what? Zef Side - Whatever man... Fuck.

Man kan næsten kun ærge sig, når man efter Roskilde Festival opdager Die Antwoord, der faktisk spillede på Roskilde Festival, men ikke vidste hvor fede de er og derfor ikke nåede at se dem. De er fra Sydafrika, og de har en usandsynlig stor mængde selvironi (specielt rapperen Zef Side, der f.eks. udtaler med tyk sydafrikansk accent "I've got some serious gangsta' skills!"), så det er utroligt underholdende at høre.

Men den musik hhv. Zef Side, DJ Hi-Tek og über-sexede (dog på en ret spøjs måde) Yo-Landi Vi$$er leverer er samtidig catchy og frisk, så jeg vil i høj grad anbefale jer at give det et lyt, da f.eks. nummeret Enter The Ninja rent faktisk er rigtig fed, selvom den lyriske side måske ikke er det mest dybsindige, man har hørt. Ikke desto mindre vil jeg overlade resten til jer, da der ikke er så meget andet at sige om Die Antwoord, end at det skal høres.

Die Antwoord - Enter The Ninja

Og så lige en bonus video med selvsamme sydfafrikanske trio - dette er så Zef Sides præsentation af sig selv med beat-boxing og rap.

Ild i arkaden!

2010-08-10T22:56:00.008+02:00

Med ovenstående meget elegante undersættelse vil jeg i dette blogindlæg fokusere på Arcade Fire. Siden debutalbummet, Funeral, har der stort set været konstant hype om den canadiske indiegruppe, men deres musik har aldrig rigtig fanget mig. Den skrabede, minimalistiske og supermelankolske stil var søvndyssende – og mindede desuden alt for meget om bl.a. landsmændene fra Broken Social Scene. Med andre ord: Der var alt for lidt ild i arkaden.

De melankolske canadiere har netop udgivet deres tredje album, og jeg må indrømme, at jeg er dybt imponeret. På The Suburbs beholder Arcade Fire det drømmende og elegante præg, der har givet dem succes, men de går væk fra det helt minimalistiske og uharmoniske. I stedet udnyttes vokalerne i højere grad, og fx på titelnummeret tilsættes fængende klaver.

Generelt udviser Arcade Fire stor diversitet på The Suburbs. Albummet strækker sig fra beskidte guitarer i mild Raveonettes-stil på ”Month of May” til radiovenlige ”The Suburbs” og helt over til den næsten japansk inspirerede, drømmende og (på den rigtige måde) melankolske ”Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”. Fælles for sangene er den der dejlige, knugende følelse af uforløst energi i maven – en følelse, ikke meget musik giver én.

Kritikere vil sige, at Arcade Fires musik er blevet for lettilgængelig i forhold til Neon Bible og Funeral, men mit råd må være ikke at lytte til arrogancen. Fantastiske melodier tilsat gennemtænkte tekster og det nærmest sørgmodige touch, som kendetegner musik fra de mere nordlige kanter – dér har du opskriften på en rigtig, rigtig god indie-plade!

Arcade Fire - The Suburbs

More Minneapolis

2010-08-06T13:46:00.008+02:00

Det er efterhånden lang tid siden, man har læst og hørt noget fra hip hoppen på Audio Ablaze (hvilket jeg påtager mig skylden for, da jeg har været knapt så aktiv den seneste tid). Jeg har dog fundet en lang række artister, som jeg vil vise jer den kommende tid. I Self Devine er den næste hip hop artist, som jeg vil vise frem for jer. Han er, ligesom Brother Ali, som jeg for noget tid siden præsenterede (Link til post), fra Minneapolis i Minnesota, og man hører tydeligt nogle træk fra bl.a. I Self og Brother Ali. Han var med i gruppen The Dynospectrum, som bestod af I Self, Swift og Slug. De splittede dog op og Slug fik dannet Atmosphere og I Self gik solo og startede så sin enmandskarriere.

"Self Destruction" udkom i 2005. Desværre har man ikke hørt udegivelser fra ham siden. I Self Devine er værd at lytte til, for han er en fyr der både rapper aggresivt, men også mere laidback. Det bliver dog aldrig kedeligt, han er nemlig vanvittig dygtig til at spytte rim ud og sammen med de lækre beats, som man tydeligt hører på "Self Destruction".

Violiner, saxofoner og klaver danner en lækker blanding sammen med den chillede rap. I den anden boldgade fyrer I Self op for vild rap i f.eks. nummeret "Ice Cold", hvor han rapper om Minneapolis, mens det er drums & scratchin' for alle pengene. Dét er hvad rammer mig, og dét jeg synes er fedt om I Self Devine.

I Self Devine - Ice Cold

Got 2 Know

2010-08-03T18:39:00.000+02:00

wait for the drop.....

"Yoooooooooooooooooooooooooou got to know!"

Flux Pavillion - Got 2 Know

Dirty electro part five

2010-08-01T18:35:00.001+02:00

Det er efterhånden ved at være sidst på ferien, men hvorfor trappe ned på festlighederne, hvis man kan tage en kold tyrker og dukke op mandag morgen med en lige så buldrende hovedpine, som man har haft hele ferien?

Derfor vil jeg diske op med 3 fede electro-bangers, der kan få pulsen op og festen sat i gang her i slutspurten.

D. 24 august 2009 udgav Erol Alkan og Boys Noize sammen EP'en Death Suite/Waves med netop de to numre på, og der er siden kommet en del remixes - selvfølgelig. Men et remix af Death Suite, der virkelig tager god hånd om nummeret og faktisk, synes jeg, er bedre end originalen, er Bob Rifos - eller bedre kendt som Bobberman, der udgør en del af den italienske duo The Bloody Beetroots. Remixet er helstøbt, sprødt og fucking hårdt.

Det ville være synd at sige, at nummeret Idealistic af tyske Digitalism ikke er hårdt i forvejen, men man kunne godt savne lidt struktur i DJ-forstand, således at nummerets fede elementer blev udnyttet til det fuldeste. Og det sørgede irske Hystereo i den grad for, og nummeret blev forvandlet til et rent electro-monster.

Det er efterhånden noget tid siden, at Felix Cartal udsendte sin single Skeleton - d. 12 maj 2009 for nu at være præcis - men det remix amerikanske Clockwork fik skabt er virkelig værd at hive op fra "fortidens" dyb, da han tog det i forvejen mørke electro-nummer og gav den en ordentlig omgang peber.

Boys Noize & Erol Alkan - Death Suite (Bobberman Remix)

Digitalism - Idealistic (Hystereo Re-Brand)

Felix Cartal - Skeleton (Clockwork Remix)

Minimal to the max!

2010-07-29T16:02:00.043+02:00

Der er efterhånden ved at være så mange elektroniske under-genrer, at det kan være et sandt helvede at hitte rundt i hvad, der er hvad. Men samtidig er det også lækkert med så mange forskellige under-genrer, da man aldrig rigtig er færdig med at undersøge det elektroniske lydunivers til bunds.

Og jeg vil her i dag introducere jer til den elektroniske under-genre minimal. En genre, der subtilt og stilet har gjort sin entre på dansegulvene verden over, da det er mindre "hårdt" end electro og lidt mere sprælsk end mange house-produktioner.

Det første nummer jeg har valgt til lejligheden er Serenity af franske Popof, og det er i dette tilfælde blevet remixet af hans landsmand Noob, der giver nummeret væsentlig mere fylde og en lidt mere udpræget minimal-stil, selvom nummeret i forvejen har et par hint af minimal.

Jeg stødte for nylig ind i en ret fed minimal-produktion via et Filthy Dukes mixtape fra Fabric Live 48, og det viser sig at være canadiske Dataworx, der står bag. Det er typisk minimal, da det er et forholdsvist langt nummer, og opbygningen igen viser sig som en essentiel del.

Den 14. januar i 2009 udgav Lazy Jay sin single Float My Boat, der har en del electro- og house-træk. Men da Pablo Decoder havde haft med nummeret at gøre, var resultatet en ægte minimal-produktion.

Tjek det ud!

Popof - Serenity (Noob Remix) (filestube)

Datawork - Control (Original Mix) (zippyshare)

Lazy Jay - Float My Boat (Pablo Decoder Remix)

I Am Not A Robot

2010-07-27T14:06:00.004+02:00

Efter at have kommet ind som nummer nr. 2 i BBC's Sound of 2010 lige efter frk. Ellie Goulding, var det åbenlyst, at walisiske Marina Lambrini Diamandis med sin græske oprindelse, bedre kendt som Marina And The Diamonds, med sit fire mand høje "baggrundsband" havde potentiale.

Og efter at have udgivet singlen I Am Not A Robot for anden gang d. 26 April 2010. var det tydeligt, at indiepop-kvintetten havde fat i den lange ende. Jeg har lige fået øjnene op for kvaliteten på deres ovennævnte hitsingle, og med en stil, der kunne minde lidt om Florence And The Machine, er det ikke små forventninger, man bør have til fremtiden.

Jeg stødte imidlertid også på et rigtig vellykket og relevant remix af engelske Clock Opera, der har tilsat nogle strygere og sådan set bare skruet en tand op for den vokale intensitet og selve den musikalske opbygning - must-have!

Marina And The Diamonds - I Am Not A Robot

BONUS

Marina And The Diamonds - I Am Not A Robot (Clock Opera Remix)

Eumig & Chinon

2010-07-25T17:48:00.031+02:00

Er du tilhænger af Daft Punk, Justice, SebastiAn eller MSTRKRFT? Så lover jeg det her lige er noget for dig!

Christian Kastbjerg og en uoplyst bagmand, bedre kendt som duoen Eumig & Chinon, er lige nu i gang med at sprede de franske electro-delikatesser til Danmark med deres hårde electro-funk, som bedst bør nydes på et par store højtalere. Og det er bestemt ikke en ufuldendt kopi vi har med at gøre - de har skabt deres eget lydunivers i fineste form.

Denne lyd har bl.a. ført til at Eumig & Chinon har vundet "Best Electronica Act" i Underground Music Awards sidste år. Og får så snart chancen for at slå deres navn helt og aldeles fast ved dette års Starfighters på Skanderborg Festivalen.

Jeg har valgt tre numre + en bonus fra DATA/DEBT som jeg synes er blevet et fulkommen remix, det vil bestemt få dig i den rette elektro stemning - Enjoy!

Eumig & Chinon - Kaschow

Eumig & Chinon - Crash (Feat. Jules Foisy)

Eumig & Chion - This Fang

BONUS

DATA/DEBT - California Special (Eumig & Chinon Remix)

Bandbase.dk/EumigChinon

Une fois de plus

2010-07-25T17:07:00.007+02:00

Schhh...

The Microphones - The Moon

Carissa's Wierd - So You Wanna Be a Superhero

Hold on for Rusko

2010-07-24T16:09:00.001+02:00

Den 5. maj udkom Ruskos nye album O.M.G. officielt, og det er siden blevet belønnet med 2/6 stjerner af Gaffa og 5/6 af Soundvenue - der er altså delte meninger om det nye udspil fra dubstep-kongen, men det er der heller ikke noget at sige til, da det ikke er alle kunstnere, der slipper lige godt fra at pille lidt ved netop den musiske stil, de blev kendt for.

Men ikke desto mindre, er der i hvert fald et par nye perler på den nye skive, og der går som bekendt ikke ret lang tid, før blogosfæren er oversvømmet med remix af de nye numre. Ledsaget af Dirty Projectors-forsangeren Amber Coffman, har Rusko formået at skabe en lidt mere mainstream dubstep-produktion, hvor de dybe og yderst skæve wobble-wobble-lyde, der ellers kendetegner Ruskos musik, er blevet udeladt og erstattet med en mere "straight" og lyttevenlig bassline. Og medmindre man er fuldstændigt konsekvent med kun at høre det, der er undergrund, så burde man godt kunne se, at det, selvom stilen er blevet en tand mere mainstream, er pissegodt. Typisk Rusko-produktion eller ej, undergrund eller ej, Hold On er stadig et pissegodt nummer.

Og som en bonus kan I tjekke Paul Oakenfolds remix af nummeret ud, der faktisk også er pissegodt.

Rusko - Hold On (feat. Amber Coffman)

BONUS

Rusko - Hold On (Paul Oakenfold Remix)

Hide and Seek... dubstep!

2010-07-23T17:34:00.001+02:00

"Mmmm whatcha say,
Mmm that you only meant well?
well of course you did
Mmmm whatcha say."

Man kender sangen, når man hører den. Og det har vi et hav af producere at takke for, da det ikke er alle, der kender originalen, men godt nok har hørt sangen før "et-eller-andet-sted". Acapella-perlen Hide and Seek af engelske Imogen Heap er og bliver et fantastisk nummer, og det er der tydeligvis også andre, der synes. Ja, når Tiesto har remixet nummeret, så ved man, at det er ved at være ret velkendt. Men jeg vil i dette indlæg sætte fokus på de dubstep-remixes, der er blevet lavet af nummeret.

Så uden videre introduktion vil jeg præsentere jer for dubstep-remixene af hhv. Enigma, Roksonix og, mit yndlings remix, Mt Eden.

Imogen Heap - Hide and Seek (Mt Eden Remix)

Imogen Heap - Hide and Seek (Enigma Remix)

Imogen Heap - Hide and Seek (Roksonix Remix)

Radikal Guru

2010-07-22T20:08:00.002+02:00

Ærede læsere. Jeg kan kun beklage for den manglende aktivitet her på bloggen, men de fleste bloggere, inklusiv jegselv, har naturligvis travlt med at nyde ferien - og ikke foran computeren.

Men på den konto vil jeg lige smide et indlæg om noget nyt, fedt musik, jeg har fundet. Det er en fyr ved navn Radikal Guru, der står bag, og det er en blanding af dubstep og reggae, og så er det vokalløst. Indrømmet, det lyder som en spøjs hvis ikke ligefrem pervers blanding, men ikke desto mindre fungerer det pissegodt i praksis, hvilket Rusko's fantastiske Sound Guy Is My Target fra hans anden EP Babylon Volume Two så glimrende demonstrerer. Han trak ydermere reggae/roots-sangeren Lutan Fyah med på produktionen, og det er, hvis I ikke har hørt nummeret, et fucking MUST, da lige præcis dette reggae-input passer genren dubstep fuldstændig perfekt.

Og det er lige præcis, hvad polske Radikal Guru også har indset og derefter kreeret lignende numre, der også blander de to, også hver for sig, fede genrer. Så hvis I føler jer nysgerrige, stoler på min smag eller bare kan lide enten dubstep eller reggae, så synes jeg godt nok, at I skulle tage en lytter til et par 320 kbps Radikal Guru-smagsprøver.

Radikal Guru - New Decade

Radikal Guru - Kingston Town

I wish I'd told you

2010-07-10T16:47:00.022+02:00

Her på det sidste, har jeg haft følelsen af ikke at være parat.

Jeg undskylder på det kraftigste, for den seneste tids usynlighed fra min side. Det er ikke engang fordi at jeg har haft særligt meget at tænke på, men jeg har bare tænkt meget mere over tingene end jeg plejer. Den næste måneds tid, vil i hvert fald byde på en del mere aktivitet fra den mindre elektroniske side af Audio Ablaze.

Jeg har valgt dagens sange specifikt efter vejret, og måske en smule efter sommerens lune rastløshed.

ceo - Illuminata

Wavves - Linus Spacehead

Summer Camp - Ghost Train

Dead Hearts

2010-07-08T18:20:00.000+02:00

Det canadiske band Stars har nu været i gang i 10 år, og de udsendte d. 21 Juni i år deres nye album The Five Ghosts, der starter ud med det smukke åbningsnummer Dead Hearts. Og endnu en gang har LightsOverLA formået at skabe et remix, der både giver plads til de originale vokaler og melankolien samt tilføjer en mere markant dubstep-lignende rytme og faktisk bare lidt mere fylde. Ikke at nummeret ikke er rigtig godt i forvejen - det her er bare en anelse bedre.

And I'm off to Scotland! Hav en fortsat god uge!

Stars - Dead Hearts (LightsOverLA Remix)

Dubstep mania

2010-07-07T14:46:00.001+02:00

Så er man endelig hjemme fra Roskilde efter lidt over en uges vanvittig, konstant fest i selskab med nice mennesker, fed musik og bare hele festival-stemningen. Der har således været en døde-periode for bloggen, så det må da vist være på sin plads med et nyt indlæg. Og hvorfor ikke dedikere dette indlæg til den genre, jeg bliver gladere og gladere for?

Så de damer og herrer, tag godt imod - dubstep!

Flux Pavillion - Voscillate (Roksonix Remix)

Imogen Heap - Hide & Seek (Mt Eden Remix)

Deadmau5 - I Remember (Caspa Dubstep Remix)

Klaxons - It's Not Over Yet (Skream Remix)

Bat For Lashes - Daniel (Mt Eden Remix)

Yael Naim - Toxic (16 Bit Dubstep Remix)

George Lenton - Action

So long suckers!

2010-06-25T02:50:00.001+02:00

Imorgen går turen til Roskilde Festival, og det ville være en underdrivelse at sige, at jeg ikke glæder mig som et lille barn. Så jeg tænkte, at jeg lige ville smide et indlæg, før jeg tager afsted - jeg håber, at I allesammen får en nice sommerferie, og til jer, der skal med på roskilde, så kan jeg kun sige, at det bliver pure awesomeness.

Så jeg har valgt lige at smide et par numre, før jeg skrider, som I jo så kan fornøje jer med!

Kræver lige et par gennemlytninger, men derefter utrolig fed.
AC Slater - Jack Got Jacked (Jack Beats Remix)

Et ud af de to numre fra Foamos EP Jookie - fedeste blanding af electro og dancehall
Foamo - Jookie

Nummeret fra Fanta-reklamen, der simpelthen bare er ren afslapning
Two Door Cinema Club - Something Good Can Work

Et positivt electro input til en ellers træls pop-sang fra utroligt omtalte Lady Gaga
Lady Gaga - Telephone (Electrolightz Remix)

Vokaler fra John Legend + Smooth melodi fra MSTRKRFT + elektronisk input fra Wolfgang Gartner = thumbs up!
MSTRKRFT - Heartbreaker (Wolfgang Gartner Remix)

Hav et par gode uger, ærede læsere!

The Pains Of Being Pure At Heart

2010-06-24T01:28:00.004+02:00

New York City. Indie-rock kvartet. Melodiøs. Dejlig, upoleret lyd. Distortion. Higher Than The Stars.

Hvis der stadig er tvivl om, hvilken gruppe jeg tænker på, så kan jeg afsløre af det er The Pains of Being Pure at Heart, der med deres opfindsomme navn og dejlige og energiske kom-i-godt-humør-músik langsomt har fanget min opmærksomhed. Man burde have hørt om gruppeen før, hvis man er aktiv musik-researcher, og det har jeg skam også - det er bare først nu, at jeg har lagt mærke til, hvor lækker deres musik egentlig er. Numre som, ja, Higher Than The Stars og Come Saturday er intet mindre end fucking fede, og jeg glæder mig voldsomt til at finde samme glæde ved nogle af deres andre numre, jeg endnu ikke kender. Jeg kan anbefale jer at købe enten deres EP Higher Than The Stars eller deres selvbetitlede CD over den engelske side play.com, jeg ret så ofte, når finanserne er i orden, køber musik over.

Køb deres musik her.

Ikke desto mindre, vil jeg fornøje jer med de to (so far) fedeste numre fra den amerikanske gruppe.

The Pains Of Being Pure At Heart - Higher Than The Stars

The Pains Of Being Pure At Heart - Come Saturday

Graceland

2010-06-21T15:22:00.001+02:00

Tilbage I 2008 udkom debut-albummet Shallow Grave fra den atypiske, svenske folk singer-songwriter Kristian Matsson - eller, som man kender ham, The Tallest Man On Earth. Det har lige siden jeg først hørte hans musik været spændende at se, hvad hans nyere produktioner ville byde på. Og man kan jo kun blive tilfreds, når resultatet høres på hans nye album The Wild Hunt, der huser mindst lige så mange unikke, varme og gennemførte numre. Man kunne vove den påstand, at hans stemme og akustiske stil kunne minde om Bob Dylans, og det er i hvert fald ikke noget minus, taget i betragtning hvor dygtig B.D. var i starten af sin karriere.

Men her for et par uger siden stødte jeg på et cover, Kristian Matsson har lavet, og det var af Paul Simons geniale Graceland. Og hvad kan man sige om resultatet? Ja, jeg kan sgu bedre lide denne her version - det er bare som om, at hans stil passer det smukke nummer bedre.

The Tallest Man On Earth - Graceland (Paul Simon Cover)

Leave The World Behind

2010-06-18T14:10:00.001+02:00

I 2009 udkom der et nummer af Swedish House Mafia, der på det tidspunkt ikke var et navn, alle burde kende, og det var nummeret Leave The World Behind. Gruppen består af producerne Steve Angello, Axwell og Sebastian Ingrosso - og de havde med dette nummer gået sammen med hollandske Laidback Luke.

Og man må sige, at det allerede har fået rigtig, rigtig god omtale, deres projekt. Deres nye single One er også lidt af en genistreg, og ser man teaseren til nummeret, er der ingen tvivl om, at det er en værdig opfølger til den ellers storslåede produktion fra 2009. Leave The World Behind er godt nok ret langsomt opbyggende, men det er i den grad optakten værd, når klimakset endelig kommer i og festfyrværkeriet starter ved det fjerde minut. Vokalerne er leveret af Deborah Cox, der må siges at gøre et anstændigt job ved at trække dette nummer, der i forvejen godt kunne fungere instrumentalt, til et højere niveau.

Her er teaseren til deres nye single One, som I kan købe på Beatport.

S wedish House Mafia - Leave The World Behind (filestube)

Dirty electro part four

2010-06-14T14:12:00.001+02:00

Man må sige, at det er ved at være et stykke tid siden det sidste Dirty electro-indlæg, og det skal der selvfølgelig rettes op på! Og hvilken bedre anledning er det ikke end næsten lige efter et spillejob? Der er så megen fed electro derude, og det er en glæde at sprede ordet om genren, der langsomt bliver mere og mere vel- og anerkendt.

Det meget minimal-orienterede nummer She Got It fra australske Vandalism er et nummer, der med sit dancehall-beat og syrede elektroniske effekter i bedste Afrojack-stil helt sikkert ville få et "velforberedt" publikum til at gå amok. Men det er lidt en genre, man skal vænne sig til, og det er derfor, at jeg har fundet et virkelig fedt og hårdtpumpende electro-remix af Jack Hammer, som jeg i øvrigt ikke kan finde noget information om. Ukendt, men fucking fedt.

Nummer to på listen er et rigtig fedt remix af The Penelopes' Licked By Love. Originalen er egentlig meget synth-poppet og ikke umiddelbart noget, jeg vil kunne lide, men remixet af The Blisters Boyz sparker satme røv. De har taget små dele af vokalerne fra originalen og kædet det sammen med deres egen dybe, electro-stil. Virkelig et nummer, der, til den rette lejlighed selvfølgelig, kan få folk op at køre.

Det hænder jo, at man som DJ bliver nødt til at bukke under for flertallet og overgive sig til mainstream fest-musik, da visse personer nægter at danse og feste til andet - sad but true. Men i disse tilfælde er der selvfølgelig en løsning, der både fastholder ens egen smag og særpræg, men samtidig kan få de ensporede mainstream-festaber til at danse - et remix af noget de kender! Så hvis de spørger om Medina, kan du passende sætte Deadmau5' remix af You & I (den engelske version af Kun For Mig) på. Men jeg har valgt at eksemplificere denne metode med et remix af 3 af selveste Britney Spears. Det er her Robot Love, der har været inde og pille ved nummeret indtil, det faktisk er blevet ret fedt. I hvert fald ok.

Så jeg håber at i allesammen får fyret op for disse 320-kvalitets electro-herligheder!

Vandalism - She Got It (Jack Hammer Remix)

The Penelopes - Licked By Love (The Blisters Boyz Remix)

Britney Spears - 3 (Robot Love Remix)

Random Raid #5

2010-06-10T02:44:00.011+02:00

photo cred til www.deviantart.com

Der er for mit vedkommende årsprøve imorgen, men når man er bagude med at studere, plejer det at være en god idé at tage en døgner i selskab med kaffe og smøger. Hvorom alting er, så er det i hvert fald tid, på denne onsdag nat, til en ny Random Raid!

Engelske Jaymo & Andy George fra London udgav for et stykke tid siden deres helt fantastiske remix af Black & Blue af Miike Snow. Det er fuldstændig ideelt til fester, da det har en god, lang opbygning, et solid blanding af god, hård electro og de oprindelige vokaler, og ikke at glemme de fede og dybe lead synths.

Det er ikke alt for ofte, at man virkelig tænker "hold kæft, hvor er det en geni-streg", når man hører et mash-up. Mange synes at være, ehm, anstændige, men det er ret få, hvor det virkelig passer som fod i handske. Et skoleeksempel på sådan et mash-up må være Joker & Ginz' Purple City, der er blevet koblet sammen med Ludacris' How Low Can You Go af The Hood Internet. Det er som om, at den dybe dubstep passer perfekt med rap-teksten, der ellers ikke ville tiltale mig det mindste. Men som sagt, i dette tilfælde, passer det perfekt sammen i How Purple can You Go.

Der var engang i 80'erne en rap-gruppe der hed N.W.A. (Niggaz With Attitude), og det er i høj grad en del af pensum, hvis man snakker rap/hip-hop. I dag er der kunstnere som 50 Cent og Low Rida der skam også producerer rap, men det er ikke ligefrem den mest charmerende form for rap, hvis du spørger mig. Der var bare en del mere feeling over musikken dengang, og det kan tydeligt høres på nummeret Express Yourself, der er indbegrebet af old-school hip-hop - "some say no to drugs and take a stand, but after the show, they go lookin' for the dope man"

Miike Snow - Black & Blue (Jaymo & Andy George Remix)

The Hood Internet - How Purple Can You Go (Ludacris vs. Joker & Ginz)

N.W.A. - Express Yourself

Marvel

2010-06-08T23:10:00.001+02:00

Solillaquists of Sound er ikke just et navn, man har hørt før, men ikke desto mindre er det navnet på gruppen fra Florida bag det fantastiske, atypiske og genremixende Marvel, som jeg genopdagede på min iPod i dag. Der er synthesizers i massevis, et snert af klaver og skiftevis mandlig rap og kvindelig skønsang. Og det sjove er jo, at det fungerer så fucking godt, at man nærmest ikke stopper op og skænker den genrekombinationen af elektronisk og hip-hop, de har gang i, en tanke.

Det er i hvert fald et nummer, der i høj grad herfra kan anbefales!

Solillaquists of Sound - Marvel

Sommer-melodier

2010-06-07T23:54:00.001+02:00

photo credit til www.deviantart.com

Jeg beklager, at bloggen har været lidt død her det sidste stykke tid, men eksaminerne kommer tættere og tættere på - desværre. Men endelig kom der et pusterum, jeg har valgt at bruge til at lave et indlæg, der vil fokusere på gode sommer-melodier.

Hvis man har fulgt bloggen i et længere stykke tid, vil man unægteligt kunne genkende navnet Fred Falke, der jo bogstaveligt talt bliver ved med at kyle genistreger ud i blogosfæren. Hans tilgang til musikken, der gang på gang tager udgangspunkt i en fed bassline, drivende, catchy synthesizers og en mere chilled-out stil, har vist sig at være en cocktail, der rammer plet - hver gang. Jeg stødte ind i et hans egne produktioner for nylig, der hedder 8:08pm @ The Beach, og der var i hvert fald ingen tvivl om, hvem produceren var. Mere chill sommer-track finder man altså ikke!

Skotske Belle & Sebastian bliver etikeret som indie-pop, hvilket ikke just er en genre, jeg har dyrket så meget, men det 7-mand høje orkester har formået at ændre min holdning til genren radikalt. Det er i hvert fald musik, der i virkelig høj grad appellerer til mig, da det først og fremmest er den gode melodi, der bliver taget udgangspunkt i. Nummeret There's Too Much Love har en lettere magisk evne til altid at løfte mit humør og smide negative tanker af helvede til.

Hvis linjen Born to be wiiiiiiiiiiiiild bliver sunget, er der ikke ret mange, der ikke kan synge med derfra. Og det har vi canadiske/amerikanske Steppenwolf at takke for, der siden 1967 har leveret god gammeldaws rock og rul. Men udover deres kæmpe hit, har de formået at kreere et, i mine øjne, meget bedre nummer, der giver mere end rigelig plads til sommerstemningen med sit catchy guitar-riff og meget afslappede vokal. Magic Carpet Ride, mine damer og herrer.

Fred Falke - 8:08pm @ The Beach

Belle & Sebastian - There's Too Much Love

Steppenwolf - Magic Carpet Ride

Ørken-rockens sønner

2010-06-02T20:00:00.002+02:00

Tilbage i 1991, hvor grunge-musikken ellers regerede musik-scenen i USA (pearl jam, alice in chains, nirvana, soundgarden), blev der i Palm Desert, CA fulgt op på et jam-band, der startede som Katzenjammer, derefter Sons of Kyuss og endelig bare Kyuss (udtalt KAI-us). Besætningen bestod på det tidspunkt af John Garcia som forsanger, Nick Oliveri på bas, Brant Bjork på trommer og sidst, men bestemt ikke mindst, Josh Homme på guitar.

Nu er der nok nogle, der studser lidt ved navnet Josh Homme, da muligheden for, at I har hørt navnet før er rimelig stor. Kyuss lavede den slags musik, man ville kategorisere som stener-rock eller ørken-rock, og det har faktisk en meget special charme med sin upolerede lyd og tunge distortion. Da guitaren er et dominerende element i bandet, og Josh Homme nu engang var guitarist, endte det med, at han, sammen med Oliveri, førte succesen til et højere niveau med rock-bandet Queens Of The Stone Age, som jeg i øvrigt har været kæmpe-fan af.

Men Hommes første projekt, Kyuss, er bestemt værd at give et lyt, da det, hvis man kan li' god rock, virkelig egner sig til den kommende sommer. Det er tungt, det er specielt, det er fucking lækkert.

Så jeg har valgt at fornøje jer med et par af mine yndlings numre fra Kyuss - og så må I ellers nyde sommervejret og læseferien!

Kyuss - Demon Cleaner

Kyuss - 50 Million Year Trip

Kyuss - Gardenia

Bromance

2010-05-30T20:50:00.008+02:00

Før jeg hørte dette nummer, var navnet Tim Berg (eller hans alias Avicii) ikke umiddelbart er navn, der sagde mig noget. Nu associerer jeg det med et af de absolut fedeste house-tracks nogensinde. Jeg spottede musikvideoen, der i øvrigt også er noget af en genistreg, og blev straks overvældet af, hvor gennemført nummeret var. Selve videoen er forkortet en smule, men den har stadig alt, en ordentlig banger burde have - uden tvivl en af de bedste musiske opdagelser længe!

Tim Berg - Bromance (Avicii's Arena Mix)

Blogosfærens udkårne

2010-05-27T22:38:00.088+02:00

Blogosfæren er et konstant voksende medie, og det er efterhånden blevet et omfattende springbræt for musikere verden over. Det startede vel med, at Arctic Monkeys blev usandsynligt kendte for deres første hit-single I Bet You Look Good On The Dancefloor via deres MySpace. Og siden er det blevet mere og mere almindeligt at blive promoveret over nettet - nærmere over blogosfæren. Men der er simpelthen bare nogle kunstnere, der er blevet skrevet om og remixet til ukendelighed på det seneste - kunstnere som Florence And The Machine, Miike Snow og Delphic. Og det har i hvert fald været med til at føre disse kunstnere frem i lyset.

Men endnu en ting disse kunstnere har tilfælles er, at de alle er at finde på dette års Roskilde Festival! Og hold kæft hvor jeg glæder mig. Men for at bringe jer lidt foran, når det gælder nyt musik, har jeg til denne lejlighed valgt nogle sange af kunstnerne og fundet det remix, jeg synes er fedest.

Vi lægger ud med britiske Florence And The Machine, som virkelig har fået sin del hype på det sidste. Man har praktisk talt fået remixet af You've Got The Love af The XX smidt i nakken over det seneste stykke tid. Men et remix, der virkelig har ramt plet er en produktion af relativt ukendte P.E.S.T, der består af Raphael Zak og Ben Johnson. Det er en rigtig fed blanding af drum'n'bass, house og breakbeat og så er det bare et helvedes party-nummer, selvom der også gives plads til Florence Welchs karakteristiske og underfundige vokal.

De nye electro-pop/rock giganter fra Sverige Miike Snow er blevet voldsomt kendte for deres nummer Animal, som derefter er blevet remixet af australske Punks Jump Up. Den utroligt fængende linje fra omkvæddet I change shapes just to hide in this place, but I'm still, I'm still an animal er usandsynligt svær ikke at synge med på. Og det er blevet endnu sværere på dette fantastiske remix, hvor sangen har fået tilført de fedeste synths, et tydeligt disco-præg og generelt bare et boost af energi. Top notch!

Også britiske Delphic, der leverer lyttevenlig synth-rock er blevet meget omtalt og remixet på det sidste - og et nummer, der virkelig er blevet taget godt hånd om, er This Momentary. Det er her amerikanske Lightsoverla, der i øvrigt også stod bag det pisse lækre remix af What You Know af Two Door Cinema Club, som har genskabt nummeret. Originalen besidder en lidt mærkelig blanding af en melodisk vokal og et pumpende beat. Jeg synes til gengæld, remixet formår at forene musik og vokal bedre med en lækker basgang, tighte trommer og en mere chilled stemning.

Florence And The Machine - Cosmic Love (P.E.S.T Remix)

Miike Snow - Animal (Punks Jump Up Remix)

Delphic - This Momentary (LightsOverLa Remix)

Twins Twins

2010-05-27T19:57:00.009+02:00

En lille fornøjelse fra danske Twins Twins ''Catherine Leaves'' fra Third Ear session i Vega.

www.myspace.com/twinstwinsmusic

Godnat Danmark

2010-05-25T23:22:00.001+02:00

Efter en alt for lang dag på henholdsvis gymnasie og arbejde, er det så meget på sin plads med et par søvndyssende numre til at hjælpe kroppen med at koble af, give sig hen, falde i søvn. Der er kort sagt intet bedre end at lytte til et par "sove-tracks", før sindet får ro i søvnens univers.
Til denne lejlighed har jeg fundet et par numre, der helt sikkert burde lulle jer i søvn, når I har allermest brug for det.

Danske Brian Batz' projekt Sleep Party People er, som navnet også i høj grad antyder, et projekt, der er som skabt til at sove til. Og nummeret I'm Not Human At All har det hele - drømmende, nærmest hypnotiske synths, et roligt, men fast beat og en generel trættende (på den gode måde!) stemning.

Et andet fantastisk nummer til lejligheden er Waiting For The Night med gode, gamle Depeche Mode. Det er taget fra en deres største cd'er, nemlig Violator, der også huser andre geniale numre. Men dette er bare helt igennem fantastisk med det smukke virvar af vokal finesse og stille elektroniske effekter.

Sov godt!

Sleep Party People - I'm Not Human At All

Depeche Mode - Waiting For The Night

What's in the disco box? #1

2010-05-24T20:59:00.029+02:00

Discoen havde sin storhedstid tilbage i 70'erne, men denne fantastiske genre er langt fra uddød, og det vil jeg bevise for jer her! Uden en længere introduktion må det i denne sammenhæng være på sin plads at levere et par tracks fra den uundgåelige Calvin Harris for den fuldkommenhed han bringer ind den her genre og den ekstremt fængende og holdbare lyd.

Et af de helt nye originale talenter på den danske musik scene er Vinnie Who, som gav optræden til dette års spot festival. Han har hentede grovhakket inspiration fra diverse kunstnere rundt omkring i verden - her i blandt Amerikanske Glass Candy, og det kan med tydelighed høres. Men han sætter alligevel et vellykket præg ved at lave groovy disco og en mandlig vokal lidt ud over det sædvanlige, og det er der ikke mange danske musikere, der kan. Den sidste sang jeg vil poste er fra den lidt ukendte New York-fyr Penguin Prison, som har formået med hans catchy disco-remix af vores nordiske ven Erik Hassle at skabe en skarp dynamik i et ellers ret kedeligt mainstream nummer som ''Hurtful''. Remixet minder meget om The Twelves og Röyksopp' stil. Jeg bryder mig ikke specielt meget om Erik Hassle, men det her nummer emmer langt væk af sommer og idyl - et meget lækkert og atypisk nummer. Calvin Harris - Acceptable In The 80's Calvin Harris - The Girls Vinnie Who - What You Got Is Min e Erik Hassle - Hurtful (Penguin Prison remix)

Ever fallen in love?

2010-05-24T15:13:00.014+02:00

Det er lige så stille ved at blive sommer i Danmark, og hvilken tid er mere ideel til forelskelser og flirts? Sommeren kan altid kendetegnes ved dens positive karakteristika. Tiden er ved at være inde til stranden, kolde øl og et overforbrug af smøger, hvis man altså er ryger. Tiden er ved at være inde til festival, hensynsløs druk og spontan sex med en person, hvis navn du ikke kender. Tiden er inde til at have det sjovt, fordi sommertiden er spækket til randen med stimuli, og gud ske tak og lov for det - og hvem ved, måske finder du, på denne lækre årstid, en person, der er værd at holde fat i?

En genre, jeg ikke har haft specielt meget med at gøre udover det obligatoriske (sex pistols, the ramones), er punk. Punk er efterhånden blevet en ret bred genre, og det kan tydeligt høres på visse amerikanske bands. Men det jeg har til jer i dag er, heldigvis, ikke amerikaniseret Sum-41-punk med fesne, college-boy vokaler og tøset fingerspil. Nej, det er ægte og banebrydende punk fra England. Selvom et band som f.eks. Blink 182 nu er okay, så har jeg fundet et nummer, der appellerer ti gange mere til mig end den amerikanske punk-rock gør.

Engelske Buzzcocks, der blev dannet i 1976, har formået at skabe et nummer, der blander rå, upoleret punk med den gode melodi og et faktisk ret catchy omkvæd. Nummeret hedder, sjovt nok, Ever Fallen In Love, og det må siges at være et af mine yndlings punk-numre på linje med Suspect Device af Stiff Little Fingers & London Calling af The Clash.

Og så er der vist ikke andet at sige end held og lykke med tømmermændene!

Buzzcocks - Ever Fallen In Love

Random Raid #4

2010-05-23T13:18:00.003+02:00

photo credit til www.deviantart.com

Det er mildest talt et under, at jeg overhovedet er stået op på det her tidspunkt, så jeg besluttede mig for at benytte lejligheden til at smide et nyt Random Raid-indlæg på bloggen. Og så er der jo heldigvis helligdag i morgen, så guderne må vide, hvad der skal ske i aften!

I takt med at Roskilde Festival nærmer sig, er det ikke bare en god idé, men faktisk en fordel lige at tjekke de kunstnere ud, der spiller til årets festival. Deriblandt har vi Gorillaz som et af hovednavnene, der faktisk består af virtuelle tegneseriefigurer. Manden bag det hele, Damon Albarn, som er kendt fra det engelske band Blur, har for ikke så lang tid siden udsendt det nye album Plastic Beach. Og på det finder man det utroligt melodiske og vanedannede nummer On Melancholy Hill, der virkelig har trængt igennem til mig.

Et band, der for nylig har fanget min opmærksomhed er det Brooklyn-bosatte band Holy Ghost!, der med deres til dels funk- og disco-orienterede stil, virkelig formår at skabe helstøbte, spændende produktioner. Det cirka 7 minutter lange I know, I Hear fra deres nye EP Static On The Wire er et rigtig godt eksempel på deres dansevenlige og pisse fede stil. De har siden d. 20 maj været på turne med LCD Soundsystem rundt omkring i USA, så mon ikke, at de snart, efter en solid bunke opmærksomhed og anerkendelse, kommer til Danmark? Køb EP'en her

Det næste nummer, jeg vil fornøje jer med, er oprindeligt kreeret af den canadiske sanger Sarah McLachlan, og er endnu et godt eksempel på, at et nummer, som din mor kunne finde på at høre, remixet af den rette, sagtens kan blive en fantastisk produktion. Den hollandske producer Junkie XL har forvandlet nummeret til en otte-minutter lang techno-ballade. Kan virkelig anbefales!

Gorillaz - On Melancholy Hill

Holy Ghost! - I Know I Hear

Sarah McLachlan - World On Fire (Junkie XL Remix) (Filestube)

Fra Leeds til L.A.

2010-05-20T10:02:00.002+02:00

En af mine favorit dubstep-kunstnere er uden tvivl den engelskfødte Rusko, der pga. den kæmpe dub-scene i Los Angeles, Californien, tog turen til det forjættede land, hvor han lige siden har modtaget stor anerkendelse og respekt for sine produktioner. Han har udgivet to albums og et par singler på det engelske pladeselskab Sub Soldiers, og det er ikke noget under, at han har modtaget så megen hype og så stor popularitet, da hans dubstep er noget af det bedste p.t.. Det kan karakteriseres ved den tunge bas (selvfølgelig), den eksperimentelle stil og de gennemførte produktioner.

Hans mega-hit indenfor dubsteppens verden, Cockney Thug, er bestemt en af mine yndlingsnumre med ham med den sumpede basgang, den vrede Cockney-englænders udtalelser og de spøjse, men geniale trompeter, der karakteriserer ''omkvædet''. I haven't got a clue, what's going on!

En anden genial produktion er det reggae-inspirerede Sound Guy Is My Target, der passer perfekt til en ryger aften med drengene. Den indeholder en af de mest smooth basgange nogensinde, og reggae-vokalen sætter virkelig prikken over i'et. Der er noget specielt over produktionen, da det sådan set lyder som almindelig reggae - med et præg af Rusko.

Den kølige, fredsfyldte intro kunne sagtens snyde det utrænede øre, og det kunne muligcis lyde som starten på et nummer, man ville smække på til yoga-træning. Men bababom-bada-fucking-bing - utrolig hård dubstep, gør sin entré. Nummeret Jahova er virkelig værd at høre og kan virkelig anbefales, hvis du enten er fan af hård dubstep, synes det lyder interessant eller bare vil helgardere dig med musik, der kan vække cirka hvem som helst!

Så god torsdag, folkens - må I give efter for bassens vanvid.

Rusko - Cockney Thug

Rusko - Sound Guy Is My Target

Rusko - Jahova

En svømmetur med electro-rensdyret

2010-05-17T20:10:00.009+02:00

I anledningen af den århusianske mini-festival Pop-revo, i starten af maj, faldt jeg over navnet Caribou. Til festivalen kom der få navne jeg kendte, så var derfor tvunget til at researche lidt. Held i uheld kan man sige, for Caribou skulle blive min nyeste musikalske åbenbaring.

Canadiske Daniel Snaith, er musikeren bag pseudonymet Caribou. Før 2004 brugte Snaith et andet pseudonym, navnet Manitoba. Men da en en anden musiker/flueknepper, i 2004 truede Snaith med retssag, skiftede han kunstnernavn til Caribou.

I april 2010 udkom så hans femte studiealbum, Swim. Et album der tager en hvis afstand fra de tidligere, som var mere psyched og sværere. Swim er i den anden boldgade, dansabel electro pop, med referencer til Whitest Boy Alive og Hot Chip.

Åbningsnummeret, Odessa, er intet mindre end fantastisk. Det er bygget meget simpelt op, men super groovy og unikt. Beatet er baseret på noget weird kalkun agtig lyd og en hul bas. Vokalen er, som på mange andre af numrene, rimelig minimalistisk og ikke vigtigere end de andre elementer. Vokalen er af korte, gentagende sætninger og skruet ned så den automatisk falder godt i spænd med musikelementerne. Det er altså helt klart de lækre rytmer, gode temaer og effekter der er lagt mest vægt, og det virker, ikke mindst som god dansemuzik.

Track 2 på pladen hedder Sun. Og Sun var en del af Caribous promovering af den nye plade. Alle sporene fra nummeret blev lagt ud på deres hjemmeside, så alle og enhver kunne downloade og remixe nummeret efter behag. Der blev derefter sat en konkurrence i gang, om bedste remix. Hvilken genial idé, og vel nok skridtet videre fra ”In Rainbows”-idéen. Det at folk får lov til at sidde og pusle med hver enkelt element fra en professionel musikers nye album, er super fedt og må da blive det nye! Fantastisk marketing!

Resten af numrene vil jeg ikke komme ind på, men er lige så meget guf for trommehinderne.

Til Pop-revo (som i øvrigt kan anbefales) hørte jeg så Caribou. Alle kender følelsen af en fuldendt koncert, og det var denne her. Det hele gik op i en højere enhed, og lå tilpas langt fra studieoptagelserne. I stedet for at holde den meget rene electro/house/pop lyd, fik koncerten hurtigt et dybt up-tempo præg, der lagde op til rave i Voxhall. Dog stadig så den stadig fangede en jomfru-raver som mig. Især de to førnævnte numre sparkede 90'er rave røv, og fik os til at hoppe som drucked up ravekids.

Efter koncerten, vendte vi svedige tilbage til chill out loungen i Voxhall helt oppe og køre.

Hør det!

Caribou's myspace

Caribou's website

Søndagsindlæg

2010-05-16T19:09:00.003+02:00

Ingen ord i dag - kun musik.

Ellie Goulding - Guns & Horses (James Rutledge Remix)

Fagget Fairys - Roll The Dice (B. Rich Remix)

Diplo & Tiesto - C'mon

Metallica - Seek And Destroy (Bassnectar Remix)

Ratatat - Drugs

Justin Timberlake vs. LCD Soundsystem - My Love (Diplo Mix)

Helligdagens hymner

2010-05-13T16:11:00.015+02:00

HELLIGDAG!

Praktisk talt hele Danmark har fri, men jeg tvivler på, at der er nogen fornuftige mennesker, der rent faktisk bruger dagen til at bede på - jeg gør i hvert fald ikke! Så jeg foreslår derfor, at I lytter til nogle af de her numre - nogle mere ukendte end andre. Det er selvfølgelig altid lækkert at høre noget, man kender, men jeg finder godt nok også stor glæde i at finde nyt og spændende musik - og det er faktisk noget jeg gør på et dagligt basis.

Så tag for jer! Der er nok numre, så I burde mindst kunne lide et par stykker.

Rigtig fedt mash-up af Blue Monday og Bucky Done Gun!

M.I.A. vs. New Order - Blue Bucky Done Gun Monday

Relativt ukendt dubstep-producer - mit yndlings nummer af ham

Subvader - Arctica

Deadmau5 burde i sgu kende, så der er vel ikke mere at sige, end at dette er hans nyeste udspil

Deadmau5 - Some Chords

Rigtig smooth nummer af australske Miami Horror

Miami Horror - Sometimes

Drum and Bass vanvid fra Pendulum!

Pendulum - Blood Sugar

Utrolig lækkert, alternativ electro-pop fra svenske Miike Snow

Miike Snow - Silvia

Dansevenligt, melodiøst intronummer fra New Yorker-producerens nye plade

LCD Soundsystem - Dance Yrself Clean

Funky, jovialt nummer fra A-trak og Armand van Helden - tilsammen = Duck Sauce!

Duck Sauce - Barbara Streisand (O-God Remix)

Dubstep i sin pureste form - nyt guld fra Nero!

Nero - Innocence

Hav en god mini-ferie, ærede læsere!

Random Raid #3

2010-05-10T22:52:00.001+02:00

Det er igen mandag, og det har, for mit vedkommende i hvert fald, været en ret lang dag. Jeg ved ikke mer jer læsere derude, men min iPod er min tro følgesvend, der følger mig overalt, hvor jeg går - og det giver mig selvfølgelig rig mulighed for at lytte til nyt musik, når jeg er på vej frem og tilbage i systemet. Og nogle gange støder man bare på sange, man aldrig har indset var så meget federe end førsteindtrykket tillod én at synes.

I dag stødte jeg på et nummer fra amerikanske Nine Inch Nails med den utrolig talentfulde Trent Reznor i spidsen. Han er faktisk det eneste permanente medlem i 'gruppen', og det ville være synd at sige, at han ikke har arbejdet sammen med mange talentfulde musikere. Nummeret her er fra pladen With Teeth, som i øvrigt også indeholder andre fede numre som Only, Everyday Is Exactly The Same og The Hand That Feeds. Det var først i dag, at jeg lagde mærke til hvor fedt et nummer All The Love In The World virkelig er. Den bygger langsomt op til et utroligt melodisk, flerstemmigt klimaks, hvor Reznors vokal virkelig skinner igennem.

En af de dubstep kunstnere, som man kunne forestille sig blive stor, er britiske Joker. Jeg tror, at det første jeg hørte fra ham, var hans ret fede remix af Turboweekends Trouble Is. Siden har jeg været ret vild med hans produktioner - f.eks. Purple City, hvor han er gået sammen med Ginz. Men hans nyeste single Tron, i sand Joker-stil, er virkelig en dejlig dubstep-oplevelse, jeg gerne vil dele mer jer - kan virkelig anbefales!

Før jeg går i seng, elsker jeg at høre stille, melankolsk musik. Og et band, der virkelig har fundet opskriften på en slags melankoli, man kan høre nat og dag, græde til og chille til, er fantastiske The National, der i øvrigt spiller på dette års Roskilde Festival - damn, hvor jeg glæder mig. Det nummer, jeg vil dele med jer er det utroligt stemningsfulde So Far Around The Bend, der bogstaveligt talt har det hele - strygere, en smuk melodi og en vokal, man aldrig bliver træt af.

Håber at I kan lide mindst et af numrene på trods af den massive genre-variation ;)

Nine Inch Nails - All The Love In The World

Joker - Tron

The National - So Far Around The Bend

I have had it with these motherfuckin' SNAKES!

2010-05-05T14:32:00.001+02:00

For et stykke tid siden udsendte den californiske duo Valerna en EP ved navn Snakes/Ladders, som man kan købe på beatport, og den er siden udgivelsen blevet remixet af en af mine favoritter, Clockwork. Originalen er rigtig fed med dets typiske electro-baslinje, spøjse lyde i baggrunden og dansevenlige rytme, men i forhold til remixet, synes jeg, at det er ret tyndt. Clockwork har skruet op for bassen, tilføjet vokal og generelt bare fået det nummer til at sparke røv, så jeg håber I finder samme glæde ved nummeret som jeg!

Valerna - Snakes (Clockwork Remix)

Dirty electro part three

2010-05-04T18:11:00.006+02:00

Så er det ved at være tid til en ny 'dirty electro'-post, og hvilket tidspunkt er bedre end en kedelig tirsdag fyldt med dårligt vejr, ligegyldige lektier og en umenneskelig distance til weekenden? Jeg vil derfor i den anledning bringe jer noget lækkert electro til at fylde hverdagene ud med på farten, i hjemmet eller bare til den næste fest! Jeg har besluttet mig for, at dette 'dirty electro'-indlæg kommer til at fokusere på rave-egnet elektronisk musik.

Jeg har tidligere bragt noget musik med en af mine yndlings-producere, nemlig tyske Boys Noize. Manden bag, Alexander Ridha, gik for noget tid sammen med Erol Alkan, og de har efterhånden udsendt 4 numre sammen - 2 ad gangen. Det seneste 'kuld' består af numrene Lemonade og Avalanche. Der er en utrolig fed rave-stemning over begge, og jeg synes generelt, at niveauet er steget siden deres sidste udgivelse af hhv. Death Suite og Waves. Jeg har dog valgt at fornøje jer med Avalanche, der er en lille smule hårdere, men stadig utrolig fed - vent på klimakset omkring de 4 minutter. Jeg anbefaler jer at købe musikken på Beatport.

For at blive i de tyske baner, vil jeg nu introducere jer for Fukkk Offf, hvis I altså ikke i forvejen kender den tyske electro-DJ. Manden bag hedder Bastian Heerhorst, og han har indtil videre ikke remixet de helt store navne, men han har dog haft fat i Zombie Nations 'killahtrack' Forza, og hans remix er siden blevet meget anerkendt. Der er bestemt potentiele i projektet, og jeg har valgt at vedlægge et par smagsprøver i form af et originalnummer ved navn Rave Is King og et remix af selv samme nummer af Le Castle Vania - hvilket synes I er bedst?

Jeg har valgt, at det sidste nummer i dette indlæg skal være et røvsparkende rave-remix af Laidback Luke s nye nummer My God. Det hollandske wunderkind har en udpræget house-stil, men amerikanske SonicC fra Miami har gjort nummeret utrolig rave-orienteret. Og resultatet? Hør for jer selv.

Hav en god tirsdag!

Boys Noize & Erol Alkan - Avalanche

Fukkk Offf - Rave Is King

Fukkk Offf - Rave Is King (Le Castle Vania Remix)

Laidback Luke - My G*O*D (SonicC Remix)

Did someone say Hip Hop?

2010-05-04T16:29:00.010+02:00

Når man spørger sig selv: "Hvad er Hip Hop?", så er der nok mange, som umiddelbart vil forbinde det med oversize-klædte, sorte unge, der hidsigt rapper om hvor mange stoffer de har taget, hvor mange kvinder de har været sammen med og hvor mange penge de har - Jeg vil gerne fastslå med det samme, at dette billede er fuldkomment forskruet. Hip Hop er en musikgenre, men så sandelig også en kultur. Det er en unik cocktail: De yderst velskrevne tekster - De smukke, specielle og velprocuderede beats - Den hårde, men kontrollerede beatboxing - De mange iøjefaldende statements publiceret via graffiti - Den markante breakdance. Tilsammen danner disse 5 elementer, kort sagt, Hip Hop'en.

Den hip-hop kunster jeg nu vil tage fat på, går under navnet Brother Ali. Du har sikkert hørt navnet før, muligvis fordi Roskilde Festival i år har været så kloge, at anskaffe sig en af de mest særprægede hip-hoppere fra USA. Brother Ali voksede op i Michigan og begyndte for alvor at lave Hip Hop som 15-årig. Han lider af sygdommen albinisme og har yderst nedsat syn. I samme alder som han begyndte at lave hip-hop, konverterede han også til islam. Et valg, som har præget mange af hans tekster. Musikken Brother Ali laver er meget samfundskritisk og ligger meget vægt på de raceforskelle, der er rundt i verdenen. Eftersom han har erfaret disse raceproblemer på en anden måde end andre, så kan han formidle det i sine tekster, som ingen anden. Grunden til bliver fanget, præcist af Brother Ali, er netop på grund af hans evigt skarpe tunge. Han er provokerende og bringer nogle ømme emner op, hvor han derefter nærmest flår dem i stykker. Hans lyrik overrasker mig gang på gang, og netop denne kunstner skal man ikke gå uden om - specielt ikke hvis man skal på Roskilde!

Brother Ali - Us

Brother Ali - Uncle Sam Goddamn

D'n'B goes mainstream

2010-05-02T21:31:00.005+02:00

Det er få mennesker, der ikke ville kunne deltage bare en smule i samtalen, hvis navne som Tïesto, Calvin Harris eller Adele blev nævnt. Til gengæld er der ikke så mange, der har den store kendskab til den elektroniske undergenre Drum and Bass (D'n'B), der populært ville karakteriseres ved det hurtige tempo (typisk mellem 160 og 190 bpm [beat per minute]), den tunge basgang og genrens tætte tilknytning til den tidlige engelske rave-scene fra 1990'erne, hvor genren i øvrigt også opstod.

Men er D'n'B så kun at finde i den musik, der spilles i kæmpestore, beslaglagte varehuse et skummelt sted i London, hvor et rave party er ved at løbe af stablen?

Svaret er nej, og det har vi nogle rigtig fede producere at takke for, der i al beskedenhed har remixet et par håndfuld kendte numre og givet dem et præg af typisk D'n'B. I den forbindelse vil jeg introducere jer for den walisiske producer/DJ Lincoln Barret fra Cardiff, dog bedre kendt ved sit kunstner navn High Contrast, der har remixet alle af de ovenstående kunstnere - og resultaterne er alle som én både interessante og gennemførte. Alle numrene har de typiske D'n'B-karakteristika, der som førnævnt har rigtig meget med tempoet og fundamentet af sangen at gøre. Der er på de tre remixes overhovedet ikke blevet ændret i vokalen, hvilket kan være lidt af en modsætning til et typisk electro-remix, der sjældent lader hele den original vokal være intakt. Jeg synes i hvert fald, at det er rigtig spændende at høre, hvordan en D'n'B-producer/DJ synes, at disse numre burde lyde. Og så er det altid en godt at blive introduceret for en genre gennem noget musik, man kender.

Energisk D'n'B input til et ellers ret kedeligt pop-nummer
Adele - Hometown Glory (High Contrast Remix)

Tiestos nyeste titelnummer skudt op i gear med D'n'B-trommer og velplacerede synths
Tiesto feat. Jónsi - Kaleidoscope (High Contrast Remix)

Og så et fucking fedt D'n'B-nummer fra engelske Sub Focus, der skaber mørk, dyster D'n'B med uendelig dyb bas
Sub Focus - Last Jungle

Vampire Weekend

2010-04-26T23:03:00.004+02:00

Hvad er mere reelt at smække på sin sommer-playlist, når vejret forhåbentligt snart får en mindre utilregnelig status, og sommeren melder sin ankomst i form af kolde øl, grill fester og et voldsomt godt humør, end den amerikanske indie-rock kvartet fra New York Vampire Weekend? Det er rigtig lækker og glad indie-rock, der karakteriseres ved den gode melodi og den afslappede, joviale vokal, og det er helt sikkert et band, jeg har været meget glad for at støde ind i.

De blev formet i 2006, hvor de mødtes på Columbia University, og de har siden skrevet sange primært om det at være ung og alt, hvad det indebærer. Hvad der startede, som et par drenge, der spillede sammen på universitetet, blev til et succesfuldt band, der med deres manager Ian Montone, der også er manager for The White Stripes, ser ud til at gå ret gode tider i møde. Det er som sagt utrolig dejlig og glad musik, der passer perfekt til en dag i solen med vennerne. Jeg kan på det kraftigste anbefale jer at købe deres selvbetitlede debut album og deres nye album Contra fra Januar i dette år.

Jeg har valgt at vedlægge to af mine yndlingsnumre - White Sky og Campus

Vampire Weekend - White Sky

Vampire Weekend - Campus

Guilty pleasures - Lad os krybe til korset

2010-04-23T14:36:00.026+02:00

Vi kender dem alle. Guilty pleasures. Vi er ikke stolte af dem, men vi ELSKER dem. Det kan sådan set være alt fra saurkraut til mandestrip til Hammerslag. Karakteristisk ved dem alle er, at vi helst ser sandheden om vores kærlighed skjult. De nydes ofte i selskab med sig selv, og KUN sig selv. I det her tilfælde er det selvfølgelig de hemmelige musikalske fornøjelser, der skal ud af skabet og ud til lysets overflade til frit skue. Det kan godt kræve lidt mod at bekende sig, men personligt synes jeg, at det er noget, som bare skal deles i og med, at jeg bare synes det er mega svedigt. Nummeret hedder Grease, og det er intronummeret til Grease-filmen og soundtracket. Jeg ved ikke hvad det er… Måske er det bare produktionsarbejdet… Nej. Det er sgu bare det hele. Et dejligt discopop nummer, som mor og far kunne lide dem. Rytmen i Grease er genial og den feeling sangeren har, er nok egentlig det der gør nummeret så fedt! Det er eminent til kedelige øjeblikke, hvor humøret og pulsen har brug for at komme op i tempo. Dans da Danmark, lad kroppen tale! Håber i vil give jer tid til at høre det og håber at der vil være flere som vil krybe med, og gøre mig selskab på det skyldige kors! Grüß gott.

Grease - Grease

Mr. John Roman

2010-04-21T17:57:00.011+02:00

ADVARSEL: Hvis du ikke interesserer dig for electro, så skip dette indlæg.

En producer, der virkelig har taget electro-genren bogstaveligt og fra sin residens i Ontario, Canada skaber hårdtpumpende og distortede bangers af bibelske proportioner, er den canadiske DJ/producer John Roman. Der er ikke mange trommehinder intakte, når man har fyret op for bassen og inviteret det infernalske maskineri indenfor. Den canadiske knægt på blot 20 har tidligere haft en stor forkærlighed for hip-hop og rap, men skiftede senere til electro, hvilket viste sig at være en udmærket idé.

Han har remixet en del forskellige kunstnere såsom Yeah Yeah Yeahs, Boys Noize, Proxy og Felix Cartal. Det er en meget hård form for electro, og det er ikke just så melodisk, at man med det samme kan overbevise sine ikke-electro-interesserede venner om, at det er pisse fedt. Men det er der sgu heller ikke altid behov for, så jeg håber I kommer til at dele min passion for Mr. John Romans musik!

Jeg har valgt at vedlægge to af hans egne produktioner og et remix - det ultra-hårde Carnivores, den lidt mere fest-orienterede Martyr og et kick-ass remix af Kontact Me af Boys Noize.

John Roman - Carnivores

John Roman - Martyr

Boys Noize - Kontact Me (John Roman Remix)

Wake up with WolfChild

2010-04-21T16:50:00.012+02:00

Vi har alle sammen dage, hvor man kommer hjem fra skole eller arbejde, fuldstændig tappede for energi. Man har mest af alt lyst til at smide noget Bon Iver på og døse hen til de melodiske toner, men desværre har man flere planer for - fritidsjobbet kalder, aftaler med gamle kammerater eller noget helt tredje spolerer tanken om at tage en time på øjet i selskab med sin yndlings "godnat-og-sov-godt-kunstner". Derfor vælger man at gå i kamp med denne træthed i et forsøg på at vække sig selv op. Mange måder er set, men jeg har en metode, som synes at virke hver gang! 1) Få dig lavet en god kop kaffe. (Hvis du ikke drikker kaffe, så kan te anbefales. Husk dog, at smide et par teskeer sukker i!) 2) Skru en anelse mere op på dit anlæg, end du plejer at gøre, og sæt nu et nummer på, som du ved får dig i gang.

Personligt hader jeg at skulle lave aftaler og møde præcist på arbejde, men sådan er det jo nok en gang. Netop derfor er denne metode genial, da man kommer hjem og når at nyde en kop varm drikkelse, imens man fordyber sig i musikken, som på magisk vis opløfter en, så man underligt nok får det førhen manglende overskud. Wolfchild, som dette indlæg oprindeligt var oprettet for, er en kunster, som jeg nemlig bruger som daglig opkvikker, når jeg mangler lidt ekstra energi. Han kommer fra Sverige og spillede bl.a. i februar på Ritz, i København. Wolfchilds remixes er friske og bruger han bruger tit temposkift, som man bl.a. bemærker i hans remix af Fenech Soler's Lies.

I sit remix af Combo's Crystal Ocean tilføjer han et mekanisk beat, og man får nærmest følelsen af, at man står på en elektronisk byggeplads omringet af boremaskiner og møtrikker, der bliver spændt. Igen har han sine opløftende egenskaber med ind over, og det er svært at sidde komplet stille, når hans støjende, men fede lyde, strømmer ud af højtalerne.

Wake up!

Fenech Soler - Lies (WolfChild Remix)

Combo - Crystal Ocean (WolfChild Remix)

Random Raid #2

2010-04-19T21:28:00.004+02:00

Idag, på denne mandag, vil jeg bringe jer et nyt Random Raid med noget chill-musik, hvor der ligesom sidst vil være et lille udvalg af vilkårligt valgte sange, der forhåbentlig vil lede tankerne væk fra det faktum, at det er mandag, og at der er hvad der synes som en evighed til, at sommerferien starter.

For et par måneder siden var jeg inde på Hypemachine, som jeg nu er så ofte, og tjekke noget nyt musik, og der var i toppen af 'favorites' en sang af den canadiske upcoming rapper Drake, der hedder Best I Ever Had. Det er et remix af Mathematics, der er Wu-Tang Clan's DJ, jeg har valgt at poste. Det er normalt ikke den slags musik, jeg hører, men synes her, der er tale om en gennemført produktion, hvor vokalen og instrumenteringen harmonerer pisse godt - sweeeeeeet.

Det er efterhånden meget få mennesker, der ikke kender til Daft Punk, og det med god grund. De har fået Kraftwerk-lignende status som elektroniske pionerer og har i høj grad være med til at sætte standarden for den franske elektroniske scene. På deres album Human After All var der et nummer, der hed Make Love, der tjente som en af Daft Punks mest chillede produktioner, men det lykkedes alligevel Chew Fu at forbedre det, i original form akustiske, nummer med en lækker vokal og fyldig sax.

Til slut vil jeg fornøje jer med et Kings Of Convenience nummer, der er remixet af norske Röyksopp. Kings Of Convenience er også norsk og består kun af Eirik Bøe og The Whitest Boy Alive-forsangeren Erlend Øye. En kritisk lytter ville måske undre sig over, om det kunne lade sig i praksis at remixe den slags akustiske musik, Kings Of Convenience producerer. Men da meget af Röyksopps musik er præget af elektronisk melankoli og en afslappende, underspillet vokal, er resultatet blevet en perfekt blanding af en typisk, akustisk K.O.C. guitar og et fundament, der giver sangen en del mere fylde pga. den tilførte bas og trommer.

Drake - Best I Ever Had (Mathematics Remix)

Daft Punk - Make Love (Chew Fu and Substantial Small Room Sax Fix)

Kings Of Convenience - I Don't Know What I Can Save You From (Röyksopp Remix)

If I Ever Feel Better

2010-04-15T18:05:00.003+02:00

Hvis der er et band, der har overrasket mig positivt mht. alt det, man har hørt om dem, er det Phoenix. Det første jeg hørte fra dem, var blot et remix af Lisztomania (DerDieDas, tror jeg), men efter noget tid indså jeg, at det er virkelig dejlig og afslappet musik, der får en i den helt rette sommer stemning. Og det er jo unægteligt ved at blive sommer, heldigvis. De er fra Frankrig - selvfølgelig. De funky riffs, den lækre vokal og den helt igennem kølige stil, er jo efterhånden noget franskmændene er ved at være kendt for.

Så i dag vil jeg kun vedlægge et nummer, som jeg dog kraftigt anbefaler, at I allesammen downloader og hører næste morgen, hvor I skal på arbejde eller i skole samtidig med, at I nyder starten på sommeren.

Phoenix - If I Ever Feel Better

Ta' Lidt solskin

2010-04-13T17:01:00.017+02:00

Sommeren kolliderer i lykkeglimt, og i de perioder, vi har den, er det den rene harmoni, der medriver og åbner det udmattede sind, og glæden kommer sprudlende frem i øjnene på ny. Nu bliver der vendt om på de korte dage og lange nætter, og tanker og forelskelse får frit spil hos den, der tager og griber chancen.

Jeg har i længere tid været stræbende i min søgen efter en fangende let sommerlyd, som efterlader lytteren med et smil på læben. Og nu snakker jeg selvfølgelig ikke om den klassiske mainstream fikserede stil, som folk får det indtryk af, når man snakker om sommer tracks. Meget ofte er det en række numre, der sætter sig nådesløst fast på nethinden over en kort periode og derefter fuldstændig forsvinder i et klichéfyldt helvede.

Jeg har ledt utallige steder efter det rette og har omsider fundet det. Noget der holder én fast hundrede procent og er tidløst med den rigtige melodiske skarphed og solide fylde, der kendetegner et lækkert helstøbt skinnende sommer track.

Jeg har her nøje valgt tre udvalgte numre, der taler for sig selv. Så jeg håber i finder stor glæde i dem.

Ginger Ninja - Sunshine

Pony Pony Run Run - Hey You

Bill Withers - Lovely day

Moderat mainstream

2010-04-11T19:28:00.017+02:00

Hvis der er en ting, musikverdenen, specielt radioen, har for meget af, er det kedelig, uopfindsom mainstream, der forpester atmosfæren med de alt for brugte arrangementer og de omkvæd, man efterhånden, ofte ufrivilligt, kan udenad. Men hvad sker der, når en producer/DJ vælger at sætte sit eget præg på kendte numre, man ofte har fået for meget af?

Det kan selvfølgelig gå begge veje, men i dette indlæg vil jeg give komme med et par kvalificerede eksempler på sange, hvor remixet, ifølge mig, er langt bedre end originalen. Og dem er der bestemt ikke få af, når man tænker på hvor meget lort, der kunne forbedres, hvis den rette producer/DJ vælger at beskæftige sig med at gøre nummeret betydeligt federe og mere raffineret, end det uudtalte mainstream-kodeks tillader.

I 2008 udgav Estelle sin første single American Boy med assistance fra den efterhånden ret omtalte Mr. Kanye West. Det ville være synd at sige, at den ikke blev spillet specielt meget i radioen, da den intet mindre end hærgede langt de fleste radio stationer i ugevis. Men den kedelige, poppede originale version, hvis primære drivkraft kun var vokalerne, fik en musikalsk opsang i form af tilførelsen af skæve synths, et velplaceret boost i tempo og en generel mere funky lyd. Og det har vi kun amerikanske Kill The Noise at takke for. Jeg kan rent faktisk godt lide nummeret, hvis det altså er dette remix, vi snakker om.

Der er heller ikke mange mennesker tilbage i denne verden, der ikke husker megahittet Day 'N' Nite af amerikanske Kid Cudi, der gik fra undergrund til mainstream hurtigere end man kan anskaffe sig en luder i det indre Bangkok. Ikke desto mindre bliver originalen lidt for ensformet at høre på, og den amerikanske rapper's potentiale kommer ikke helt til sin ret. Men da den italienske DJ duo Crookers valgte at forvandle nummeret til et massivt fest nummer, blev der så sandelig fyret op for Kid Cudi på dansegulvene rundt om i landet.

Frøken Ellie Goulding er heller ikke ved at være forbeholdt musik-freaks, der dagligt tjekker The Hype Machine ud, længere. Så sent som i fredags, hvor jeg stod i en 7-Eleven og virkelig havde brug for 4 baby bites med ketchup, hørte jeg hendes original-single Under The Sheets, der også har fået sin del hype og kærlighed fra producere. Men det nummer, jeg vil fornøje jer med er Starry Eyed, der har været igennem Russ Chimes' maskineri - en kunstner jeg i stigende grad er begyndt af få øjnene op for. Det disco-præg, han har givet nummeret, taler for sig selv, og det ville være synd at sige, at nummeret ikke er blevet betydeligt bedre!

Til sidst vil jeg slutte af med et nummer af engelske La Roux, der ligesom alle de andre numre har haft en fast plads på radiostationernes playlist og modtaget uendelig hype. Et af de numre sangeren fra La Roux, Elly Jackson, er kommet allerlængst med er Bulletproof, der bedst ville beskrives som lyttevenlig electro-pop med et snert af attitude, selvom det ikke siger specielt meget genren taget i betragtning. Den spøjse blanding originalen besad af livlige synths og forskellige trommelyde, er blevet erstattet med hårdtpumpende, diskoteks-egnet electro fra engelske Foamo, som jeg synes passer hendes ellers ret poppede vokal meget bedre.

Hav en god søndag!

Estelle feat. Kanye West - American Boy (Kill The Noise Remix)

Kid CuDi - Day 'N' Nite (Crookers Remix)

Ellie Goulding - Starry Eyed (Russ Chimes Remix)

La Roux - Bulletproof (Foamo Remix)

Hør Jazz

2010-04-09T01:03:00.003+02:00

Jazzens Historie strækker sig over en lang periode. Det startede med 20ernes streetparades med godt med blæs og kunstnere som Louis Armstrong i spidsen og så til nutidens syrede fusions Jazz, hvor du skal være rigtig hardcore for at kunne finde hoved og hale i noget som helst. Det der inspirerer mig specielt ved jazz er idéen om, at du har en aftale, du starter ens og slutter ens. Det gir' hvert instrument sin egen sjæl og næsten ubegrænset muglighed for at udtrykke sig.

Louis Armstrong var nok den første jazz musiker, der slog igennem på den internationale scene. Louis Armstrong omdannede en før lidt syret genere til en folkelig mellemvej med hook lines som What a Wonderfull World. Det der fanger mig specialt ved Louis Armstrong er hans melediøse og, i nogles øjne, dårlige klingende trompet - jeg vil nærmere kalde den baggårds kligende. Jeg syntes ingen siden har kunnet efterligne den trompet lyd.

I 70erne dukker for mig den største jazz pianist nogensinde op - Oscar Petersen. Det der gør Oscar Petersen helt speciel for mig er hans smukke introer, der i løbet af en sang udvikler sig til de mest swingende blues boogier.

I dag har os danskere virklig fået et band, vi kan være stolte af. Nemlig Ibrahim Electric. Ibrahim Electric består af en pianist (som i øvrigt har det lækrste hammond orgel), en fandens dygtig trommeslager og sidst men ikke mindste Niclas Knudsen på guitar. Det er et meget underligt jazz band, da de spiller uden bas og har en guitar som lead. Det er umuligt at beskrive Ibrahim Elctric med ord andre end ''pisse godt''.

Oscar Peterson - Hymn To Freedom

Louis Armstrong - Basin Street Blues

Ibrahim Electric - Kim Nuuk

Det australske vidunder

2010-04-06T20:10:00.006+02:00

I 2003 opstod den fantastiske australske duo, der to år senere udgav debut cd'en Beams, der solgte over 35.000 eksemplarer og dermed kvalificerede sig som en guld-plade. De er fra Sydney, og bandet består af Julian Hamilton og Kim Moyes, der begge er i stand til at kontrollere og mestre de ledende synths, der spiller en væsentlig og essentiel rolle af deres samlede lydbillede. Hvis du ikke har gættet det endnu, så er der selvfølgelig tale om The Presets.

Jeg stiftede først bekendtskab med duoen sidste sommerferie, hvor jeg hørte nummeret 'If I Know You', der er en ret atypisk, melodisk hymne fra deres ellers elektronisk hårdtpumpende bagkatalog. Nummeret er fra albummet Apocalypso fra 2008, som jeg gjorde mig selv den tjeneste at købe i en Virgin Megastore i en eller anden by i Frankrig sidste sommer. Deres musik har virkelig gjort et indtryk på mig, da deres markante dansable og samtidig mørke lyd i høj grad appellerer til min efterhånden ret electro-orienterede smag. Det er et smukt samspil mellem det melodiske, det mørke og det danseopfordrende, hvilket tilsammen udgør en uimodståelig cocktail af elektronisk finesse og vokal nerve.

Jeg vedlægger to numre - mit første møde med duoen, den føromtalte 'If I Know You', og to af mine nyere favoritter fra pladen Apocalypso.

Take care!

The Presets - If I Know You

The Presets - This Boy's In Love

The Presets - Talk Like That

MMMeget MMMere MMMatthias!

2010-04-06T15:47:00.014+02:00

For lidt mere end et års tid siden stødte jeg på denne elektroniske musiker. Jeg havde ikke den store anelse om hvem han var, men da jeg begyndte at lytte til nogle få remixes han havde kreeret, var jeg solgt. Jeg taler her, som overskriften nok indikerer, om MMMatthias. Han har ligget nr. 1 på Hypemachines top remix liste op til flere gange, derudover hærger han den tyske electro/club scene med hans ørehængende electrobeats. Man hører tydeligt MMMatthias' talent, når man lytter til hans remixes. Han er ufatteligt dygtig til bruge den elektroniske genre på mange måder. Både hårdt, blød og nærmest nytænkende electro får han lagt ind over. Netop det gør hans remixes så unikke, og værd at lytte til. MMMatthias har for nyligt udgivet James EP, hvor hans egen stil skinner ufiltreret igennem. Den kan købes her. Jeg har valgt at dele hele 5 tracks med jer.

MMMatthias - Lies

Bloc Party - Signs (MMMatthias Remix)

Sigur Ros - Saeglopur (MMMatthias Remix)

Röyksopp - Vision One (MMMatthias Remix)

MGMT - The Youth (MMMatthias Remix)

Owusu & Hannibal – oldschool & historical

2010-04-05T19:49:00.006+02:00

Så kom sommeren til AudioAblaze og tak for det!

Sommermusik er et must, og nogle skiver er som støbt til en sommerdag i den dansende sol, i de blomstrende baghaver, baggårde og bagdele. 'Living With Owusu And Hannibal' er en af dem og en blandt mine favoritter. Pladen indeholder i alt 15 numre, nogle godt nok bedre end andre, men 15 numre der alligevel udgør et helstøbt album. Phillip Owusu og Robin Hannibal er to danske musikere med rødder i USA og Afrika, og det sætter sine spor og giver pladen international lyd. De to tidligere Nobody Beats The Beats medlemmer blev signet af det superfede, urban/indie label, Ubiquity Records. Numrene er fyldt med masser af soul- og bluestemaer og de mange lækre elektroniske, ofte offbeat, beats, præget af Owusus fucking lækre stemme, sikrer pladsen i denne sommers chill out lounge ! Blue Jay og Delirium er de to numre jeg har valgt at smide ud til jer, og er efter min mening, pladens stærkeste og også mest tilgængelige numre.

Hør det! Hyg jer!

Owusu & Hannibal - Blue Jay

Owusu & Hannibal - Delirium

http://www.myspace.com/owusuhannibal

Dit første møde med godteposen

2010-04-05T17:31:00.002+02:00

Der er fyldt med kvinder i godteposen.

I mit sidste indlæg lovede jeg dig, at foråret var på vej, og at pigen som du forelskede dig i endelig havde fået øjnene op for dig, men jeg løj. Undskyld. Derfor vil jeg gerne gøre det hele godt igen, og jeg ved at det bliver svært, men sådan skal det også være nogle gange. Foråret er ikke på vej, vi springer nemlig elegant over det våde, lunkne danske forår og går direkte til sommeren! - og hvad angår pigen som du har givet dig til, så har hun ikke blot fået øjnene op for dig, men delt sine fantasier med alle sine veninder, og du vil snart finde dig i et orgie af dimensioner. Desuden har jeg også medbragt en godtepose fyldt til randen med alverdens lækre melodier, og den vil jeg nu engang dele med dig!

Big Kids spiller virkelig god musik, men musik som ikke normalt ville finde sin vej til denne musikblog. Derfor føler jeg at det er min pligt, både som musikelsker men også som blogger her på siden, at introducere jer for de store børn. Big kids består af tre venner, Jason, Brum og Al Paca, og de kommer fra Oakland i Califonien. Deres musik er eksplosiv, og jeg vil opfordre til at spille den på max volume! Jeg vil give jer tre numre i dag, og det næste er både af amerikansk og tysk oprindelse. How To Dress Well er nemlig både fra Køln og Brooklyn, og gruppen laver de lækreste lyde jeg har hørt længe. De lyder som en blanding af fremtids sex og mareridt. Nummeret jeg har valgt at dele med jer er featuring en tyrkisk surrealist, men efter hvad jeg kunne finde af info på nettet, er vedkommende vidst snarre en inspirationskilde end direkte medvirkende på tracket. Det sidste nummer i dag, er en lille synthpop perle fra Future Islands. Bandet blev dannet i 2006 i Baltimore, og har siden hen tourneret med kunstnere som Dan Deacon og OCDJ. Jeg vil ikke røbe for meget, men blot overlade sangen til dig, og så vil jeg håbe at vi allesammen her på bloggen, og bag skærmene har haft en god påskeferie.

Big Kids - Get Motion!

How To Dress Well - Decisions Feat. Yüksel Arslan

Future Islands - Little Dreamer

In Rainbows - fri melankoli

2010-03-31T21:47:00.003+02:00

Det er ved at være et stykke tid siden, at Radiohead udsendte deres PR-stunt af et album, In Rainbows. De forsøgte sig med at distribuere cd'en uden pladeselskabers indblanding og over nettet, hvor man selv kunne bestemme, hvad man ville betale for skiven. Det viste sig at være en kæmpe succes, da det der måske ville lyde som en katastrofal satsning viste sig at være en kæmpe salgssucces, der verden over åbnede musikinteresseredes øjne en anelse mere for den engelske kvintet.

Albummet, der i øvrigt udkom i 2007, er en del mere melankolsk end forgængeren Hail To The Thief fra 2003, der ellers har en god mængde sange, der kunne beskrives som hjerteskærende, dybe og eksperimenterende. Radiohead har forsat fastholdt den melankolske stil på In Rainbows, der rummer uendeligt smukke sange som 'Nude', 'All I Need' og ikke mindst 'Videotape'. Albummet er dog kommet i butikkerne, og det er selvfølgelig ikke tilgængeligt til fri download længere, men ikke desto mindre er det et bemærkelsesværdigt album, man bør eje.

De smukke ballader fra Hail To The Thief er blevet erstattet med ren og skær melankoli med en mere fast struktur. Der er dog også et par sagne, der adskiller sig fra mængden mht. stemningen - 'Jigsaw Falling Into Place' er ikke specielt melankolsk, men stadig et af mine yndlings numre fra pladen, der ellers har en positiv overvægt af typisk Radiohead-melankoli. Sangene er gennemførte, pladen som en helhed rangerer sig positivt blandt andre Radiohead-udgivelser, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at bandet har sat en ny personlig milepæl for succes.

Jeg vil fornøje jer med 3 af mine yndlingsnumre fra CD'en - to melankolske og en rock-orienteret.

Radiohead - Nude

Radiohead - Videotape

Radiohead - Jigsaw Falling Into Place

Dirty electro part two

2010-03-30T22:46:00.003+02:00

Mørket har lagt sig, det er påskeferie og det er tid til en ny Dirty electro-post. Det er svært at undgå electro nu om dage, da det er både er at finde på diskoteker (medmindre de ansatte DJ's smag ikke rækker længere end Ke$ha, Morten Breum og/eller Morten Hampenberg), i radioen og i stigende grad i tv-reklamer. Jeg var i lørdags på diskotek i ædru tilstand, hvilket gjorde mig mere opmærksom på, hvor nedtur det er at høre Skub Til Taget tre gange i løbet af én aften. Der er i det hele taget brug for mere hårdtpumpende electro til at spille rollen som det forfriskende, forbedrede input.

Vi starter ud med et fremragende electro-remix af amerikanske Le Castle Vania. Det er det uendeligt omtalte nummer 'In For The Kill' af engelske La Roux, han har været inde og remixe. Det er typisk electro. Det er virkelig ideelt til fester, da det har et godt drive, en BPM (beat per minute) på 135 og generelt bare er en fed sammensætning af hård electro og Elly Jacksons fantastiske vokal.

Yeah Yeah Yeahs er ikke et band, man typisk ville forvente at høre remixet af elektroniske producere, men nummeret 'Heads Will Roll' har satme fået sin del hype, da både John Roman, A-Trak og et hav af andre DJ's/producere har givet deres bud på, hvordan nummeret burde lyde. Jeg vil fornøje jer med A-Traks remix, der sådan set har det hele - en god lang intro, man kan bruge til beatmixing, hvis man er DJ, en solid electro-bund og et fedt, yderst dansabelt omkvæd tilført endnu mere energi end originalen.

Som sidste nummer i denne udgave af Dirty electro, har jeg valgt at poste den elektroniske klassiker 'Jeffer' af tyske Boys Noize fra Berlin. Det er som de fleste andre kvalitets electro-numre blevet vold-remixet, men originalen er en af Alexander Ridhas (manden bag Boys Noize) bedste produktioner, og det er et nummer, der efter den spøjse intro, bryder ud i et danseopfordrende, elektronisk univers af et hav af ugenkendelige lyde - obligatorisk.

La Roux - In For The Kill (Le Castle Vania Remix)

Yeah Yeah Yeahs - Heads Will Roll (A-Trak Remix)

Boys Noize - Jeffer (Original Mix)

Engelsk electropop og langelandsk baggårdspoesi

2010-03-28T21:09:00.010+02:00

Dette indlæg vil jeg dedikere til et par huller i den nuværende musikscene – og ikke mindst de fyldninger, der er så hårdt brug for. For hvad har Kasper Spez og Frankmusik med hinanden at gøre?

Den unge, danske rapper Kasper Spez har været omtalt og ombejlet – og det med rette. Med sproglig kreativitet, lyrisk elegance og sans for stemning i musikken guider han lytteren igennem et melankolsk univers fyldt med smøger, kaffe, tømmermænd og femme fatale-lignende kvinder. Dette gør han roligt og selvsikkert uden på noget tidspunkt at ty til klichéer eller typisk, oppustet hip hop-retorik. Spez’ refleksioner leder tankerne hen på C.V. Jørgensen og Dan Turèll, og den dunkle bas falder i fin kontrast til den hyppige brug af klaver. Debutalbummet ”Fantasten” er et must-have i enhver pladesamling med respekt for sig selv.

Engelske Frankmusik er i en helt anden grøft. Med pumpende bas, glade rytmer og imponerende vokal bringer han den sommerlige stemning tilbage, og debutalbummet ”Complete Me” kan smides direkte ind i næsten enhver club. Det er dog akkurat så alsidigt, at dagen derpå sagtens kan bruges i selskab med den mere stille side af albummet. Hvis du er til glade rytmer og kvalitetspop med et twist af noget elektronisk, og er du træt af Alphabeat og Aqua, så er Frankmusik din redningsmand. Dejligt simpel electropop uden unødvendige fine fornemmelser, men dog med et indhold, der ikke fornærmer din intelligens.

Hvad har disse to modpoler så til fælles? De fornyer og forbedrer kvaliteten af genrer, der lige så stille er kørt ud på motorvejen Mainstream, og som er forfaldet til klichéer, fissesnak og dårlige kærlighedshistorier. Så nyd det friske pust og brug dine sidste sparepenge her sidst på måneden på noget kvalitetsmusik!

Frankmusik - Better Off As Two

Kasper Spez - Efter

Ready For The Weekend

2010-03-26T15:25:00.002+01:00

You get a feeling, that's what you choose,
And I was told there's not a minute to lose,
So if you're waiting jump out your skin,
To find a cure for whatever state your in,
I tell my good friends get out the way,
Of all the lightning hitting the trees today,
We get a thrill from clapping our hands,
We find the nearest girl
and ask her to dance

ARE YOU READY FOR THE WEEKEND?

Calvin Harris - Ready For The Weekend (feat. Mary Pearce)

Calvin Harris - Ready For The Weekend (High Contrast Remix)

Random Raid #1

2010-03-24T22:48:00.006+01:00

Uden de helt store dikkedarer, vil jeg hermed begynde at poste nogle helt vilkårlige men gode numre en gang imellem. Det vil være numre, der alle som én skal leve op til den høje standard (f9z), bloggen holder. Det er alle sange, jeg selv er helt skudt i, så jeg håber I finder lige så stor glæde ved dem!

Vi starter ud med et genialt remix af nummeret 'Animal', der er blevet kreeret af den sindssygt omtalte og hypede svenske gruppe Miike Snow. Det er her engelske Punks Jump Up fra London, der har forvandlet det i forvejen fede nummer til et stk. musisk ekstase. Det er et nummer, man både kan høre derhjemme OG spille til fester, hvis man er DJ eller bare vil ha' noget credit for sine gode smag. Jeg synes i hvert fald, det er fuckin' nice.

'Up next' har vi det relativt ukendte electronica/indie-rock band Two Door Cinema Club fra Irland, hvis nummer 'What You Know' er blevet remixet af LightsOverLA, som jeg rent faktisk er bekendt med. De har ikke tilføjet specielt meget til nummeret, og det minder ærlig talt utrolig meget om originalen, men det er stadig virkelig godt.

Sidst men ikke mindst har vi et af de mere vellykkede mash-ups af Jay-Z og The Verve. For dem, der ikke ved, hvad mash-ups er, så er det en sammenfletning af to numre - ofte med vokalerne fra det ene nummer og musikken fra det andet. De fleste mennesker kender melodien til 'Bittersweet Symphony', når de hører den. Hvis der nogensinde er nogen, der har påstået, at hård rap og strygere ikke kan gå hånd i hånd, tog de grueligt fejl.

Og så må det fandme gerne snart blive ferie!

Miike Snow - Animal (Punks Jump Up Remix)

Two Door Cinema Club - What You Know (LightsOverLA Remix)

Jay-Z vs. The Verve - Bittersweet Dirt Off Your Shoulder

betragt dette som spam!

2010-03-24T19:36:00.003+01:00

nice new look, mcghee! well done..

Dødstaxa til søtte

2010-03-23T00:30:00.019+01:00

Den amerikanske trio Death Cab For Cutie, der startede i 1997, er efterhånden ved at være rimelig store og ret garvede med 7 studiealbum på CV'et. Musikken er stadig ret ny for mig, men de sange som jeg har hørt, er jeg virkelig blevet hooked på. Det er rigtig lækker indie-rock med god lyrik og et imponerende lydbillede. Jeg har vedlagt de to sange, der, indtil videre, virkelig er kommet ind under huden på mig og har haft en fast plads på 'chill'-listen, siden jeg blev bekendt med DCFC.

Jeg vil ikke sige så meget mere - musikken taler for sig selv.

Death Cab For Cutie - What Sarah Said

Death Cab For Cutie - I Will Follow You Into The Dark

I think about it all, I think about it still

2010-03-22T15:22:00.048+01:00

Svenske The Mary Onettes faldt jeg over ved en tilfældighed her for nyligt, og jeg blev ramt. De har med lynfart sneget sig ind og vundet mit hjerte, med deres kølige melodiske efterårsstemning. Og deres sprudlende sange om nærvær, længsel og drømme. Derved deres bemærkelsesværdige forsanger Philip Ekström, der får det hele til at gå op i en højere enhed, uden at det bliver for dybsindigt. Man løsriver sig alligevel et øjeblik fra tid og sted, i det man lytter til den fantastiske originale tekst.

Deres markante indie lyd minder til forveksling meget om The Cure & Editors.

Det nummer jeg har valgt at fornøje jer med hedder ''Puzzles'', og det er fra deres andet studiealbum, der udkom i November.

The Mary Onettes - Puzzles

Smooth by nature

2010-03-21T16:50:00.061+01:00

Nogle gange, om det så er tømmermænd eller stress, man føler sig plaget af, er der intet bedre end musik, der er afslappende og melodisk men dog ikke så melankolsk, at man prompte kollapser af træthed eller begynder at få nedtur på over de ting, man ikke skulle have gjort i løbet af weekenden. Disse sange er ideelle til morgener, hvor du ser solen titte op i horisonten, sipper til morgenkaffen og endnu en gang erkender at livet er dejligt. Alle numrene er over 7 minutter lange, men de er alle som én ventetiden værd om man så må sige, da endnu en fællesnævner for disse sange er den gode basgang og den fængende vokal.

De fleste mennesker, der hører bare en smule radio eller følger bare en lille smule med i nyere musik, kender The Whitest Boy Alive, der har spillet sig til tops med deres utrolig iørefaldende indie-rock stil med numre som 'Burning' og '1517'. Man skulle ikke tro, det var muligt, at gøre The Whitest Boy Alive mere chill, end det er i forvejen, men den påstand har det franske wunderkind Fred Falke godt nok afkræftet med sit über-chill remix af 'Golden Cage'.

Derefter har vi et remix af et Dappled Cities nummer, der hedder 'The Price'. Jeg synes ærlig talt ikke, at originalen er specielt fed med sine malplacerede strygere over en synth-rocket stil. Men den ellers ret ukendte New York-baserede remix-gruppe WhateverWhatever har gjort et mesterværk ved et omrokere vokalerne og tilføje den førnævnte fængende basgang - #1 på mit iTunes p.t.

Til sidst skal vi igen have fat i Fred Falke, der her har tryllet med den engelske rapper Examples nummer 'Watch The Sun Come Up', som faktisk i originalform stadig er et rigtig godt nummer. Han har bare, som sædvanlig, givet nummeret det ekstra fylde, der gør sangen en del mere catchy og melodisk.

Hav en chill søndag!

The Whitest Boy Alive - Golden Cage (Fred Falke Remix)

Dappled Cities - The Price (WhateverWhatever Remix)

Example - Watch The Sun Come Up (Fred Falke Remix)

Interrupting the hangover with Jóvenes y Sexys and Jai Paul

2010-03-21T13:20:00.017+01:00

Sæt dine tømmermænd på pause i et øjeblik. For nu vil jeg bringe dig, om det så kun er for et øjeblik, på en flugtrute langt væk fra sløj dømmekraft vedrørende denne weekends spontane engangsknald og væk fra knuste hjerter, kvalme og den irriterende, dårlige smag i munden. Frygt ikke! - foråret ER på vej, også selvom det lader vente på sig. Den søde pige/dreng, som du desuden har stalket på facebook i tre måneder, er endelig begyndt at få øjnene op for din fantastiske personlighed, og om en uge har du påskeferie!

Jóvenes y Sexys, som oversat til engelsk betyder "Young and Sexy", er en lo-fi duo fra Caracas i Venezuela. Duoen specialiserer sig i små søde, skrøbelige popsange, som oftest kun er båret af en akustisk guitar, og Ezequiel (Cheky) & Lorena Orlando (Loocila) stemmer. Alligevel er det kun et spørgsmål om tid, før duoen får endeligt adgang til de mørkeste kamre i øregangen, og der bliver deres små sange såmænd siddende. Det nummer af gruppen, som jeg har valgt at dele med jer i dag, er en sød lille sag kaldet "El Reloj". Nummeret er fra EP'en Bruno, som desuden kan downloades gratis, her.

Dagens andet nummer, kommer fra Jai Paul, som producerer delikate popkreationer, straight out of the London underground. Sangen "BTSTU" ligger ud med ordene Don't fuck with me, don't fuck with me, ikke ligefrem hvad man normalt forventer af den slags numre, men det fungerer meget bedre, end hvad nogen overhovedet kunne have forestillet sig, og nummeret ender ud med at være en sand fornøjelse. Tracket findes stadig kun i en demo version, og er der ikke nogen informationer omkring en udgivelse af det endnu.

Jóvenes y Sexys - El Reloj

Jai Paul - BTSTU

The Antlers

2010-03-18T23:18:00.001+01:00

Wow! Forelsket! Netop opdaget, i dette øjeblik. Ved ikke om jeg har været blind, døv eller hvad undskyldningen nu kan være for ikke at have hørt det her FANTASTISKE musik. Jeg håber, det falder i god jord blandt dubstep, electro og selvgjorte remixes.

http://www.youtube.com/watch?v=aJR3u5l8JkU

Dirty electro part one

2010-03-18T21:47:00.010+01:00

Der er intet bedre end et par solide bangers, når der skal festes igennem i weekenden. Til dette formål vil der selvfølgelig altid være tonsvis af bud på, hvad der er god fest musik. Men hvis valget falder på electro, er der her et par vilde tracks, der nok skal få selv de mest generte piger til at bælle de første 15 shots og gi' den gazzzzz som vaskeægte skanks på dansegulvet.

Først har vi 'C'mon', der i øvrigt er et af mine yndlings numre p.t., af amerikanske Chester French, som deres landsmænd Pance Party har været inde og remixe og derved forvandlet til et meget catchy og basdrevent electro-brag.

Som nummer to på listen, har vi klassikeren ''Ice Ice Baby'' af Vanilla Ice. Det er her The Disco Villains, der har taget over og fået det ellers meget charmerende old-school hip hop nummer til at ligne en vaskeægte electro-produktion - wait for the drop.

Til slut har vi et remix af en af mine yndlings producere - nemlig Foamo. Det er her Dub Pistols, der er blevet taget hånd om, og nummeret 'I'm In Love' er blevet skudt betydeligt op i tempo og har fået et tydeligt præg af Foamos karakteristiske dub-stil.

Chester French - C'mon (Pance Party Remix)

Vanilla Ice - Ice Ice Baby (The Disco Villains Remix)

Dub Pistols - I'm In Love (Foamo Remix)